Afløsere til dag- og aftenvagt samt sommerferien søges til plejehjemmet Vidtskuevej 6

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Plejehjemmet Vidtskuevej 6 har 36 beboere fordelt på tre etager. Med udgangspunkt i beboerens personlige perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov vil du skulle hjælpe vores dejlige ældre mennesker med:

  • Personlig pleje
  • At spise og drikke
  • At yde omsorg og nærhed
  • At skabe gode oplevelser for beboerne.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dag- og aftenvagt.

Kandidatens profil:
Vi søger faglærte, ufaglærte eller studerende som aktivt ønsker at indgå i vores fagligt dygtige og velfungerende team af engagerede medarbejdere. Vi forventer, at du besidder følgende kompetencer:

  • Udviser glæde, positivet og tager ansvar for opgaverne
  • Er mødestabil
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan lide udfordringer og kan varetage omsorgen ud fra beboerens ønsker
  • Har evner at kommunikere anerkendende med beboerne, deres familie og venner samt frivillige og kollegaer
  • Har lyst og evne til sammen med beboerne at skabe et meningsfuldt hverdagsliv

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændene job med en afvekslende hverdag samt en grundig introduktion. Du får mulighed for at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer i et arbejdsmiljø præget af faglige drøftelser, humor og høj arbejdsglæde. Hver dag er du med til at gøre en positiv forskel for vores dejlige beboere, samt deres familie og venner.

Efter sommerferien vil det være muligt at forsætte som fast afløser fx hver tredje weekend.

Om afdelingen:
Plejehjemmet Vidtskuevej 6 ligger i Viby J tæt på Fredenskirken. Der er 36 boliger fordelt på 3 etager, og hver etage har en stor, rummelig altan, og for enden af huset ligger en solrig terrasse med smuk beplantning. En gangbro forbinder Plejehjemmet Vidtskuevej med Lokalcenter Rosenvang, hvor der bl.a. er træningssal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen, ligesom vores fokus på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi skaber rammerne for fællesskaber, naboskab og meningsfulde aktiviteter, hvor sang, musik, udeliv og wellness er en fast del af hverdagen.
2A kører lige til døren, og der er gratis parkering ved plejehjemmet.

Du er altid velkommen til at komme forbi Vidtskuevej 6, se huset og få en snak om hverdagen og opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 15.05.25 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: (obligatorisk afsnit)

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceforstander Johanne R. Schostag på 20 32 90 07 og/eller .

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 27.04.25.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 01.05.25 fra kl. 12.00.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Vidtskuevej

Ansøgningsfrist: 27 April 2025

Placering: Vidtskuevej 6, 8260, Viby J, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!