Teknisk servicemedarbejder/pedel søges til Gødvad ved Silkeborg

Region Midtjylland



Ser du spændende faglige muligheder i en proces, hvor vi skal bygge nyt beskæftigelsestilbud og udvide med ti boliger på vores matrikel i Gødvad?

Har du lyst til at være en del af et hold, hvor vi fokuserer på at sikre og videreudvikle de mest optimale rammer for borgere med autisme?

Vi har brug for dig, der har hænderne skruet godt på, og som har lyst til at løse små og store praktiske og håndværksmæssige opgaver i et naturskønt område tæt ved Silkeborg, hvor pt. 20 voksne med autisme arbejder, bor og lever.

Om afdelingen
I Gødvad ligger er en klynge af afdelinger under Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands tilbud til voksne med Autisme. Klyngen består af Gødvad Botilbud, Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse og Gødvad Boligerne samt afdelingen Kildegade i Horsens.

Du får en herlig flok kolleger - ca. 32 faste og 20 vikarer - med forskellige faglige baggrunde som fx pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent. Vi løser forskellige opgaver i samarbejde med borgerne og opfatter os som et hold, der er fælles om at lykkes.

Om dig
Vi søger dig, der bliver glad og motiveret af at yde en god service og byde ind med din hjælp og faglighed. Du får et job, hvor du selv er med til at planlægge dit arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du trives med at være fleksibel, hvis der fx er brug for din hjælp i Kildegade eller i SAUs administration på Kjelstrupvej i Silkeborg.

Du skal være indstillet på at løse enkelte opgaver i samarbejde med Beskæftigelsesafdelings borgere og personale.

Vi har brug for, at du er

  • uddannet ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant håndværksmæssig uddannelse
  • et rummeligt menneske, der udstråler ro og holder hovedet koldt i situationer, hvor der skal træffes hurtige beslutninger eller løses opgaver, som kræver lidt ekstra
  • en rigtig ”handy-person” med teknisk og praktisk snilde – og samtidig ved, hvornår det er tid til at tilkalde en specialist til opgaven
  • et menneske med godt overblik og lyst til at samarbejde med såvel beboerne som dine kolleger
  • omgængelig og kan se trives i kontakten med borgerne
  • indstillet på at sætte dig ind i og følge gældende lovgivning på socialområdet
  • it-kyndig på almindeligt brugerniveau
  • indehaver af et gyldigt kørekort og med på at bruge det i jobbet

Om jobbet
Vi vægter et godt og sikkert arbejdsmiljø, og vi sørger for at klæde dig på til opgaverne og den målgruppe, der bor og arbejder hos os.
Dine arbejdsopgaver er blandt andet at

  • samarbejde med pedellerne på vores tilbud i Hinge og i administrationen på Kejlstrupvej (her kan du også altid hente sparring på opgaverne)
  • tage ansvar for kommunikation og koordinering med håndværkere ifm. byggeriet
  • klare mindre vedligeholdelsesopgaver i fælles bygninger og beboerens lejligheder
  • vedligeholde vores udendørsarealer - fx slå græs, fjerne ukrudt, klippe bevoksning ned og sørge for, at det ser pænt og ordentligt ud
  • håndtere affald
  • servicere afdelingens pt. fire køretøjer
  • stå for kontakten til eksterne håndværkere
  • aflæse og indberette diverse målere og håndtere ABA-anlæg
  • tjekke og sikre branddøre og materiel
  • hjælpe med praktiske opgaver i køkkenet på Kejlstrupvej ved sygdom og andet fravær – fx opvask (med fremmøde kl. 7.00)
  • hjælpe med pedelopgaver på Kejlstrupvej og i Hinge, når deres egne pedeller har behov for en ekstra hånd eller ved sygdom og ferie
  • ad hoc-opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Anne-Mette Brondt Christensen på telefon 40244070 (hverdage mellem kl. 07.00 og 10.00).

Rekrutteringsproces
Ansøgningsfristen er 1. maj 2025. Vi holder samtaler 6. maj og vil meget gerne ansætte dig fra 1. juli 2025 eller tidligere.

Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.
Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter 300 borgere og har ca. 400 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Gødvad beskæftigelse og Uddannelse

Ansøgningsfrist: 01 May 2025

Placering: Stavangervej 13, Gødvad, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!