Ung kvinde søger handicaphjælper til nyopstartet BPA-ordning - Stenløse

LOBPA



Har du lyst til at være min nærmeste handicaphjælper og være en stærk og stabil støtte for mig i dagligdagen? Så er det måske lige dig jeg leder efter til mit fremtidige hjælper-team.

Jeg er en ung frisk og glad kvinde på 33 år. Jeg lever med CP (Cerebral Parese), hvilket for mig hovedsageligt betyder at jeg har fysisk nedsat funktionsevne. Støtte fra en rollator gør det muligt for mig at gå, og værre aktiv. Da behovet for en rollator betyder, at jeg altid kun har en hånd til rådighed, har jeg brug for din hjælp til diverse praktiske opgaver i min dagligdag både ude og hjemme.

Det er vigtigt for mig, at vi er et team, der samarbejder om alt. Du skal være min hjælpende hånd i hverdagen. Jeg ønsker selvfølgelig selv at bidrage med det jeg kan. Jeg bor foreløbig i Stenløse hjemme med min mor og vores lille hund. Du skal derfor indgå i en hverdag, hvor min mor og jeg er fælles om tingene.

Om jobbet
Jeg søger en fast mødestabil hjælper der kan hjælpe mig med mange forskellige opgaver. Jeg har brug for praktisk hjælp i hjemmet med alt fra rengøring til tøjvask, madlavning og indkøb.

Jeg har intolerancer for bl.a. hvede, som betyder at meget af min mad, skal laves fra bunden. Vi skal derfor også bage brød, kage og lave anden mad sammen. Du behøver ikke være en mester i et køkken, vejen finder vi sammen.

I forhold til personlig pleje klarer jeg som udgangspunkt selv hygiejne og påklædning.

Jeg har dog brug for hjælp til småting som sko og overtøj. Det kan forekomme, at jeg har brug for hjælp til bad og påklædning i situationer, hvor jeg er udenfor hjemmet. Det kunne være i svømmehaller eller på hoteller.

Ud over hjælp i hjemmet skal du ledsage mig udenfor hjemmet, og bl.a. være min chauffør, når jeg skal fra A til B. Det er derfor et krav, at du har et gyldigt kørekort. Jeg har bil, som du også skal hjælpe mig med at vedligeholde.

Hvad skal du hjælpe med?

  • Praktiske gøremål i hjemmet – rengøring, tøjvask, madlavning og indkøb
  • Chauffør fra A til B
  • Ledsagelse uden fra hjemmet til div. arrangementer, cafébesøg, biografture osv.
  • Ledsagelse til kiropraktik, lægebesøg og andre former for behandlinger
  • Ledsagelse til fysisk træning i fitnesscenter
  • Være min hjælpende hånd ved trapper, ujævnt terræn, kantsten m.m.
  • Praktisk hjælp og ledsagelse ved fremtidigt klapjob (skånejob)

Selvom jeg er en meget glad og aktiv kvinde, har jeg i perioder brug for ro og afslapning hjemme med en serie eller en kreativ aktivitet.

Jeg er en sensitiv kvinde, det er derfor væsentligt for mig, at du har mod på at rumme alt fra et ivrigt gå-på-mod, til usikkerhed i situationer, hvor jeg føler mig presset eller utryg.

Om dig

  • Du er fleksibel og mødestabil
  • Du er åben, social, snaksalig og rummelig
  • Du er omsorgsfuld, empatisk og har god situationsfornemmelse
  • Du har en god portion humor, er til sjov og spas
  • Du er positivt indstillet, ser muligheder frem for begrænsninger og har mod på at springe ud i tingene sammen med mig
  • Du behøver ikke at have nogen tidligere erfaring som hjælper

Lidt mere om mig
Jeg elsker at være aktiv og meget af vores tid sammen, skal vi derfor bruge udenfor hjemmet.

Det kunne være til forskellige kulturelle arrangementer, sport, foredrag, koncerter, samt cafébesøg eller private besøg hos venner og familie.

Jeg har tidligere lavet teater, holdt foredrag og deltaget i formidlingskurser og mindre uddannelser. Mit ønske er at kunne gøre meget mere af dette i fremtiden. Jeg håber derfor at du har lyst til at være min hjælpende hånd i disse projekter og få min energi til at række længere. Jeg holder mig ikke tilbage for trapper, ujævnt terræn eller andre udfordringer. Du skal derfor være en stabil støtte for mig som giver mig en hånd i situationer, hvor min rollator ikke kan støtte mig.

Hvad får du?

  • Løn i henhold BPA-handicaphjælper overenskomst. Timeløn område 4: 158,52kr
  • Arbejdstid: 30-37 timer mandag til fredag i tidsrummet kl.09.30-17.00. Der kan efter aftale forekomme aftentimer samt weekendvagter.
  • Jobstart tidligst: 15.05.2025 eller 01.06.2025
  • Du får et job hvor din arbejdsindsats er altafgørende for at jeg kan leve mit liv så selvstændigt og frit som muligt og din hjælp vil derfor være utrolig værdsat og meningsfuld
  • En varieret hverdag med forskellige gøremål og arrangementer
  • Fleksible vagtplaner som vi lægger i fællesskab

Har du mod på at dele hverdagen med mig? Så send mig gerne dit CV og en ansøgning hvor du skriver lidt om dig selv til e-mail: senest d. 15.05.2025. Jeg holder løbende samtaler, så hold ikke din ansøgning tilbage, hvis jobbet kunne være noget for dig.

Har du spørgsmål til mig, så er du velkommen til at kontakt mig på mail forinden.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Referencenummer:
261621838

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
15-05-2025

Tiltrædelse:
01-06-2025

Arbejdssted:
Stenløse


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!