Banker dit hjerte for specialpædagogikken?
Thisted Kommune
Er du socialpædagogen der brænder for at mennesker med handicap får stjerner i øjnene? Vil du gerne være fagpersonen der holder den pædagogiske fane højt i det tværfaglige samarbejde?
Så har Bjergbos hus B en plads til dig. Her bor 9 voksne borgere med psykiske funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger. De har brug for netop dig til at sikre, at deres dagligdag bliver fyldt med høj faglig kvalitet og menneskelig omsorg. Du vil få kollegaer der er sygeplejersker, SSA’ere, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælpere og pædagoger. Vi udvider teamet med to personer, så du træder ikke i nogens sko, men får plads til at komme med hele dig
Vi tilbyder
- Et job i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerne.
- At blive en del af en tværfaglig stærk personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i den viden og de input du kommer med.
- En arbejdsplads med en lille overnormering – se stillingsopslaget efter Schweizerknive. Vi prøver nye måder at understøtte vores kerneopgaver, og har derfor gang i et projekt hvor vi arbejder med en lille overnormering på Bjergbo, for at give luft til dækning af sygdom, plads til dokumentation og mulighed for aktiviteter med borgerne.
- Grundig oplæring i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde i afdelingen – du tilbydes følordning, introprogram og opfølgende samtaler med nærmeste leder.
- Mulighed for udvikling gennem undervisning, kurser og supervision. På Bjergbo tilbydes kurser i Neuropædagogik, KRAP, journalføring, og medicinhåndtering mv.
- En mødeplanlægger der altid forsøger at få mødeplanen til at understøtte medarbejdernes work - life balance. Vi arbejder med skiftende arbejdstider, dag og aften- samt hver anden weekend.
- Nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog eller PAU – eller måske i gang med at blive det.
- Har lyst til at tage din faglige baggrund med ind i vores tværprofessionelle samarbejde og styrke den pædagogfaglige del af indsatsen.
- Har styr på dit etiske kompas og navigerer efter det.
- Sætter pris på - og bidrager positivt til - vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er vigtigt, og vi vil gerne, at du har et godt humør, er anerkendende, ser muligheder og kan sige til og fra, hvor det kræves.
- Vil bruge dine personlige og faglige kompetencer til i samarbejde med dine kollegaer, at sikre borgernes trivsel og udvikling. Det kræver bl.a. at du er anerkendende i din kommunikationsform, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumentere din faglige praksis.
Om Bjergbo
Bjergbos tre kerneværdier er kompasset for vores indsatser og prioriteringer på alle niveauer i arbejdet
- Borgerens meningsfulde hverdagsliv i centrum.
- Samarbejde - især når det er svært.
- Faglig nysgerrighed/refleksiv praksis.
På Bjergbo bor der 30 voksne mennesker med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Dagligdagen afspejler indsatser der tilstræber omsorg, pleje, træning og udvikling. Beboerne har egne lejligheder, fordelt på 4 huse (hus A, B, C og D).
Løn- og ansættelsesforhold
Vi har to ledige stillinger.
Ansættelserne er på 37 timer pr. uge – med mulighed for at gå på deltid, ned til 30 timer.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter reglerne for Lokal Løn.
Ansøgningsfrist
Fredag den 25. april 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 28. eller tirsdag den 29. april 2025 i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00.
Vil du vide mere?
Kontakt Leder af Bjergbo, Ane Kirk på telefon 24 83 78 94 eller mail .
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!