Pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere søges til bo- og aflastningstilbud for børn og unge i Karlslunde

Region Sjælland



Pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere søges til bo- og aflastningstilbud for børn og unge i Karlslunde.
Børnehuset på Skelbakken søger medarbejdere til faste stillinger, der er interesseret i at arbejde med børn og unge med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og som har interesse i at indkøre et nyt barn med stort støttebehov.

I Børnehuset bor syv børn i alderen 9 til 14 år, som alle har brug for støtte i hverdagen til personlig hygiejne, måltider, aktiviteter og lignende. Børnene har hver især et dagtilbud i form af skole og SFO, som de deltager i dagligt.

I Børnehuset lægges der stor vægt på at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, præget af omsorg og nærvær. Samtidig er der fokus på at styrke den enkeltes ressourcer og understøtte deres udvikling. For hvert barn udarbejdes individuelle handleplaner og mål, der tager udgangspunkt i deres behov og potentiale.

Vores faglige fundament bygger på KRAP (kognitivt, ressourceorienteret, anerkendende praksis), som vi er ved at implementere på Skelbakken.

Du vil blive en del af en dynamisk og til tider travl og omskiftelig hverdag, hvor der er flere spændende og faglige udfordringer.

Forældresamarbejdet prioriteres højt og vi er bevidste om, at beslutninger sker i samarbejde med forældre og værger.

Vi forventer at du:

  • Er fagligt interesseret i at arbejde inden for børneområdet, gerne med 1:1 opgave
  • Har erfaring eller interesse i at arbejde med mål og dokumentation af faglig indsats, både sundhedsfagligt og pædagogisk
  • At du er parat til at give og modtage feedback på handlinger og adfærd
  • At du har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne og er anerkendende i din kommunikation
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider dag og aften, samt på helligdage og hver anden weekend

Vi tilbyder:

  • Et 14-dages introduktionsprogram
  • En arbejdsplads som stiller forventninger om professionel tilgang til arbejdet
  • Et gensidigt forpligtende arbejdsfællesskab
  • Til tider uforudsigelige men spændende arbejdsdage
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • KRAP uddannelse
  • Temadage og supervision

Vi håber, at vi med ovenstående har gjort dig nysgerrig og interesseret, så du har lyst til at sende os en ansøgning. Der er mulighed for ansættelse på mellem 32 og 37 timer pr. uge.

Ansættelse pr. 15. maj 2025 eller efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte:

Afdelingsleder Majbritt Hansen tlf. 9356 7180, Børnehuset

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffeattest, børneattest samt tilfredsstillende reference inden ansættelse.

Skelbakken ligger i Karlslunde, hvortil der er gode transportmuligheder med såvel bil som offentlig transport.

Det er ønskværdigt, at du har kørekort og er indstillet på at køre stedets handicapbusser.

Ansøgningsfrist d. 27. april 2025
Samtaler vil blive holdt løbende.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Socialområdet Skelbakken

QUICKNR.
042131

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
9. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
27. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
15. maj 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!