Sundhedsfaglig kontaktperson til Botilbuddet Sundbygårdsvej på Amager | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sundhedsfaglig kontaktperson til Botilbuddet Sundbygårdsvej på Amager
Har du lyst til at blive en del af socialpsykiatrien i et botilbud, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for vores beboere. Trives du med selvstændig planlægning af din arbejdsdag? Og er det vigtigt for dig, at din faglighed bliver brugt og udviklet? Så læs med her.
Botilbud Sundbygårdsvej søger en kontaktperson med sundhedsfaglig baggrund enten som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Uanset din faglige baggrund vil du indgå i vores introduktionsforløb, hvor du hurtigt bliver klædt på til opgaven.

Om Sundbygårdsvej
Sundbygårdsvej er et socialpsykiatrisk botilbud efter almenboliglovens § 105 med § 83 og 85 støtte efter Lov om social service. Her bor 49 voksne mellem 30-80 år med psykisk sygdom, i egen lejlighed med køkken og bad.

I vores dagligdag arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på den enkeltes drømme, mål og ønsker for fremtiden. Vi ønsker at støtte den enkelte borger i at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi samarbejder med borgeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Det betyder at vi bl.a. har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så borgeren opnår de bedste betingelser for øget selvstændighed og ejerskab i eget liv. Vi anvender til dagligt forskellige metoder og tilgange i vores samarbejde med borgerne såsom psykosocial rehabilitering, NADA, Low Arousal 2 mv.

Vi arbejder ud fra borgernes VUM og med pædagogiske sundhedsplaner og delmål som styringsparametre for vores understøttelse af deres recoveryproces.

Borgerne har et længerevarende og ofte omfattende psykiatrisk støttebehov. De har brug for hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling.

Mange af borgerne har også komplekse problemstillinger og i perioder større støttebehov og behov for særlige indsatser. Det kan fx være i forhold til brug af rusmidler eller fysiske udfordringer, hvor borgeren har behov for somatisk pleje og omsorg.

Vi tilbyder

  • et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, arbejdsglæde og socialt kollegaskab
  • en grundig og struktureret mentorordning til dig som ny kollega
  • supervision med ekstern supervisor
  • indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • en dynamisk og spændende arbejdsdag
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen

Vi forventer, at du som kommende kollega

  • har lyst til og erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov og meget gerne fra socialpsykiatrisk botilbud eller lignende
  • er en teamplayer med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • gerne har kendskab til dokumentationssystemet Domus
  • er en tillidsvækkende person med en positiv indstilling
  • er en fleksibel og rummelig kollega
  • er en stabil og selvstændig kollega med høj faglighed
  • vægter dokumentation som et vigtigt redskab i samarbejdet med borgere og kollegaer
  • kan arbejde med fokus på psykosocial rehabilitering
  • har medicinkursus og er indstillet på at varetage medicinhåndtering herunder insulingivning

Det levede liv på Sundbygårdsvej
På Sundbygårdsvej har vi stort fokus på trivsel, og tilbyder en lang række aktiviteter for vores borgere fx har vi

  • et tæt samarbejde omkring beskæftigelse og samvær med ”Den vilde Mission”, hvor beboerne arbejder med biodiversitet
  • vores egen repair-café, hvor beboerne kan reparere tøj og recycle møbler
  • peers-medarbejdere, som har gruppe- og enkeltmandsforløb
  • arrangementer i løbet af året, hvor både beboere, pårørende og personale deltager
  • vores idrætsturneringer med andre botilbud, hvor vi bl.a. dyster i bordtennis og fodbold, som vi altid ser frem til

Vi samarbejder med flere forskellige eksterne samarbejdspartnere, som fx URUS, psykiatrisk botilbudsteam m.fl.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, hovedsaligt dag- og aftenarbejde og med weekendarbejde hver 3. weekend. Tiltrædelse den 1. juni 2025.

Der gøres opmærksom på, at Botilbuddet Sundbygårdsvej, Center for længerevarende boformer indhenter straffeattester og referencer ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret tilbudsleder Anne-Grethe Juhl på 40 49 99 19 eller afdelingsleder Nicole Lisette Bomholt på 24 80 95 18.

Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler i starten af uge 19 med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!