Afdelingsleder til Globen og Senhjerneskade

Vesthimmerlands Kommune



Ansøgningsfrist: 24. april 2025

Er du en motiveret og engageret leder, der brænder for faglig udvikling og meningsfuld ledelse? Vesthimmerlands Kommune søger en afdelingsleder til vores lederteam på Globen og senhjerneskade, hvor du får mulighed for at præge udviklingen i en dynamisk organisation. Stillingen er ledig fra 1. Juni 2025.

Stillingsbeskrivelse
Er du fagligt stærk, og er du klar på tværfaglige indsatser på vores botilbud for borgere med en erhvervet hjerneskade?
På Botilbuddet Østre Boulevard er målgruppen voksne borgere med en erhvervet hjerneskade eller sygdomme i hjernen med et moderat til svært kognitivt og varierende fysisk tab af funktionsevne til følge. Vi arbejder med hverdagsrehabilitering, og borgernes behov spænder vidt – fra vedligeholdende træning til særlig pleje, pædagogiske tiltag og støtte til deltagelse i det daglige, sociale og kulturelle liv på og uden for botilbuddet.

Borgerne og deres behov er meget forskellige, så dine opgaver vil være alsidige og fagligt spændende.

Udover Østre Boulevard vil du bruge halvdelen af din arbejdstid som afdelingsleder på dagtilbuddet. Dette giver dig mulighed for at arbejde tværfagligt på tværs af forskellige tilbud og målgrupper, hvor du i tæt samarbejde med øvrige faggrupper bidrager til helhedsorienterede indsatser.

Vi søger en erfaren afdelingsleder, der i samarbejde med andre faggrupper kan sætte fokus på deres monofaglige perspektiver og tiltag. En leder, der med stolthed bringer pædagogiske, ergoterapeutiske og sundhedsfaglige overvejelser og tilgange i spil.

En stærk onboardingproces For at sikre din succes tilbyder vi et struktureret og målrettet onboardingforløb, der omfatter:

  • Grundig overlap og vidensoverdragelse fra den nuværende afdelingsleder og leder.
  • Tilknytning af en erfaren mentor fra ledergruppen.
  • Et praksisnært og individuelt tilpasset onboardingprogram.

Du forventes at udøve ledelse i overensstemmelse med Vesthimmerlands Kommunes ledelsesgrundlag, som kan rekvireres via [email protected].

Dit ledelsesområde Globen og Senhjerneskade udgør et af fire ledelsesfelter inden for Psykiatri- og Handicapområdet i Vesthimmerlands Kommune. Området er i kontinuerlig udvikling og kræver en leder med strategisk overblik, faglig dybde og evnen til at kommunikere tydeligt og motiverende.

Området omfatter:

  • Østre Boulevard 25, Senhjerneskade bofællesskab i Års, med 10 pladser.
  • Globen Løgstør, §104 tilbud, samt klubtilbud.
  • Globen Aalestrup, Dalgårdsvej og Rutebilstationen §103/§104 tilbud.
  • Gundersted købmandsgård §103/§104
  • Globen Vester Hornum, 2 STU tilbud, samt §103/§104 tilbud.

Som afdelingsleder bliver du en del af et kompetent lederteam og arbejder tæt sammen med øvrig afdelingsleder og tilbudsleder, samt en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 65 personer. Du får desuden støtte fra 2 administrative medarbejdere, en sundhedsfaglig ansvarlig, en tværgående sygeplejerske, en terapeut samt et centralt vagtplanlægningsteam.

Dine ansvarsområder Du får et bredt ledelsesrum, hvor du balancerer strategisk udvikling, daglig drift og borgeroplevet kvalitet. I tæt samarbejde med tilbudslederen og medarbejderne skal du:

  • Sikre og videreudvikle faglige metoder og tilgange, der understøtter borgernes behov.
  • Skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og motivation.
  • Udvise strategisk handlekraft og forholde dig proaktivt til fremtidens udfordringer.
  • Implementere en rehabiliterende og ressourceorienteret tilgang med fokus på samskabelse.
  • Anvende KRAP og neuropædagogik som grundlag for både praksis og ledelse.

Vi søger en leder, der:

  • Har solid erfaring inden for social- og psykiatriområdet.
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut.
  • Evner at sætte faglig retning og sikre høj kvalitet i både praksis og dokumentation.
  • Er en lyttende, motiverende og inspirerende leder, der understøtter trivsel og udvikling.
  • Har stærke relationelle kompetencer og trives i samarbejdet med borgere, pårørende og eksterne aktører.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også i pressede situationer.

Som en del af ledergruppen under afdelingschefen for Psykiatri og Handicap forventes det, at du aktivt bidrager til ledelsesudvikling både internt og eksternt.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 28/4-25

Ansøgningsfrist:
24. april 2025

Tiltrædelse:
1. juni 2025

Arbejdssted:
Østre Boulevard 25

9600 Aars

Jobtype:
Dag

Fast

Fuldtid

Kontaktperson:
Kenneth Bach Christensen
Telefon: 99669580
Mobil: 21639068

Charlotte Grove
Telefon: 99669580
Mobil: 2448 3617


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!