Fast stilling som social- og sundhedsassistent til Geriatrisk sengeafsnit
Region Syddanmark
Geriatrisk afdeling, OUH, Svendborg Sygehus søger social- og sundheds assistent (SSA) til delt stilling mellem Center for faldudredning Fyn (CFU), Geriatrisk klinik (GK) og Geriatrisk sengeafsnit (SA) pr. 01.09.2025.
Stillingen er delt mellem (CFU, GK; SA) gennemsnitlig 37 timer pr. uge, og der vil være weekendvagt hver 3. weekend i Geriatrisk sengeafsnit.
Geriatrisk afdeling består af:
- Center for faldudredning Fyn
- Geriatrisk klinik
- Geriatri i døren
- Demensteam OUH
- Geriatrisk sengeafsnit
- Fysioterapeuter og ergoterapeuter i G-ophæng
Der er bl.a. ansat sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter i afdelingen.
Center for faldudredning Fyn / Geriatrisk Klinik foretager udredning, undersøgelse, behandling og opfølgning af geriatriske patienter, ambulant på sygehuset som i patientens eget hjem.
Patienten bliver undersøgt af flere forskellige faggrupper bl.a. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Der er også samarbejde med diætist efter behov.
Så vidt det er muligt har patienten den samme kontaktperson (sygeplejerske), uanset om undersøgelsen foregår på sygehuset eller i patientens hjem.
Geriatrisk Klinik har derudover også hjemmebesøg ved behov.
Formålet er at tilbyde ældre borgere med geriatriske problemer en tværfaglig undersøgelse og behandling, samt at forebygge unødige hospitalsindlæggelser af ældre borgere.
Sengeafsnittet foretager undersøgelse, pleje og behandling af geriatriske patienter i tværfagligt samarbejde.
Afdelingen har fast tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist.
Plejepersonalet er specialuddannede i bl.a. demens, sårpleje, ernæringsterapi, inkontinens m.m.
Afdelingen har tæt samarbejde med kommunernes hjemmepleje og patienternes praktiserende læge.
Vi søger:
Social og sundhedsassistent med viden og erfaring med den geriatriske patient.
Social og sundhedsassistent der kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt, og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
Social og sundhedsassistent der ser det som en udfordring at arbejde med vanskelige og komplekse patientforløb.
Social og sundhedsassistent med stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
Ansvarsområde:
Social-og sundhedsassistenten har selvstændigt ansvar og kompetence til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af grundlæggende sygeplejeopgaver inden for eget arbejdsområde.
Udførelse af delegerede sygeplejeopgaver i patientforløb i henhold til kompetence profil for plejepersonale.
Tage initiativ til at indhente fornøden information og supervision samt til at sige til og fra i forhold til eget kompetenceområde.
Social- og sundhedsassistenten har ansvar for, at medvirke til at skabe og videreudvikle et godt læringsmiljø i afsnittet.
Social og sundhedsassistents opgaver:
Arbejdsopgaver delegeres på basis af en sygeplejefaglig dialog mellem oversygeplejersken, klinik sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenten.
De sygeplejeopgaver social- og sundhedsassistenten får delegeret afhænger af vurderinger baseret på følgende:
- Hvilke faglige og personlige kompetencer kræves for at imødekomme den enkelte patients behov, ønsker og problemer.
- Hvilke sygeplejefaglige overvejelser skal danne grundlag for fordeling og delegering af patientforløb og sygeplejeopgaver.
- Hvor placeres det selvstændige ansvar i den aktuelle situation.
- Patientens situation og tilstand.
- Den enkelte social- og sundhedsassistents kompetencer relateret til situationen.
Arbejdsopgaverne kan, ud over at yde grundlæggende sygepleje, være:
- Samtaler med patienter/pårørende
- Bestilling af transport til patienter og pårørende
- Skabe tryghed for patienterne i klinikken/opholdsstue.
- Bidrage konstruktivt til udviklingen i afdelingen.
- Foretage kognitiv screening
- Foretage screening for depression
- Foretage doppler undersøgelse af underekstremiteter.
- Ortostatisk blodtryksmåling.
- Blæreskanning.
- Påsætning og aflæsning af ECG.
- Påsætning og aflæsning af døgnblodtryksmåler.
- Bestilling og udlevering af vederlagsfri medicin
Specialistfunktioner efter oplæring:
- Behandling af ukompliceret sår
- Stomipleje
- Ernæring her under sondemad
- Medicingivning fra doseringsæske
- Subkutane injektioner f.eks. insulin og blodfortyndende medicin.
Du får:
- Grundig introduktion til Center for faldudredning Fyn, Geriatrisk klinik og sengeafsnittet.
- En velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd.
- En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø.
- Engagerede kollegaer, som brænder for arbejdet med den geriatriske patient
- En veluddannet og kompetent kollegagruppe der sætter patienten først, og som har et stærkt fagligt sammenhold
- Muligheden for at arbejde med komplekse sygeplejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt for mono- og tværfaglige sparring
- En arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse, medinddragelse og med et højt informationsniveau
- Du refererer til oversygeplejersken i Center for faldudredning Fyn / Geriatrisk klinik / Geriatri i døren.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Ishøj på telefon 2499 8167
Vi håber du vil være en del af vores dygtige team og glæder os til at høre fra dig.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23.04.25
Ansøgningsfristen 21.04.25
Ansættelse pr. 01.09.2025
Afdeling: Geriatrisk Afdeling G Svendborg
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: Skiftende vagter
Arbejdssted:
Ansøgningsfrist: 24 Apr 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.