Kirurgisk Afdeling søger en erfaren vagtplanlægger
Region Syddanmark
Vi søger en vagtplanlægger med kendskab til vagtplanlægning i sundhedsvæsenet og med erfaring for flere overenskomsterne for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer.
Du har flair for kompleks skemalægning og forstår at arbejde med balancen mellem budget, fremmødeprofiler og ønsker for vagtplan. Du vil få en central rolle i planlægningen af lægernes men også plejepersonalets arbejdstid og vagtplanlægning.
I Kirurgisk afdeling lægger vi vægt på, at den enkelte har de bedste muligheder for at opnå balance mellem arbejds- og privatliv. Derfor har personalet stor indflydelse på egen arbejdstid. Med udgangspunkt i personalets ønsker, udarbejder vagtplanlæggeren arbejdsplanen. Det er din opgave, at jonglere med vagtplanlægningen under hensyntagen til afdelingens budgetter og fremmødeprofiler, så de harmonerer med personalets ønsker for vagtplanen. Dette bidrager til det gode arbejdsmiljø og høj jobtilfredshed, samtidighed med at vi planlægger økonomisk i henhold til afdelingens drift.
Kan du se dig selv i følgende
Du mestrer det komplekse puslespil. Du evner at bevare overblikket, er ikke bange for at tage beslutninger, når de skal tages. Du er udadvendt, imødekommende og begår dig relationelt godt med forskellige faggrupper og på mange niveauer. Du kan modstå pres og har stor forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.
Har du en sundhedsfaglig baggrund vil det være en fordel, men ikke afgørende. Vi lægger generelt vægt på din personlighed, kompetencer, engagement og erfaring med vagtplanlægning.
Ansvars- og arbejdsopgaver er blandt andet
• Vagtplanlægning, herunder kodning, byt og efterreguleringer for alle vagtlag
• Vagtplanlægge undervisning, kurser samt obligatoriske kurser for medarbejdere
• Dækning af sygemeldinger efter til en hver tid gældende procedure
• Dækning af øvrige afvigelser i vagtplanen
• Opdatere daglige og ugentlige fremmødeplaner
• Forefaldende administrative opgaver.
Dine kvalifikationer
• Du skal have erfaring med vagtplanlægning, være IT kyndig herunder kunne arbejde i Excel og SD/HOS info.
• Du skal have kendskab til overenskomst for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt sekretærer eller have evne til at sætte dig ind i den
• Have indlevelse, være beslutsom og tage lederskab for din vagtplanlægning
• Være stringent i rammer og retning for aftaler om vagtplanlægning
• Have stort overblik, være systematisk og god til at organisere dit eget arbejde
• Skal kunne modstå pres og samtidig være fleksibel i at efterkomme ønsker
• Det forventes at du kan skabe relationer på tværs – både mundtligt og skriftligt
Skræddersyet til dig
Et udfordrende job på et højt fagligt niveau i samarbejde med en dynamisk afsnitsledelse, der har fokus på struktur, vision, udvikling og et stærkt fagligt miljø.
En stilling, hvor du har mulighed for at præge eget arbejdsområde, og hvor du selv inden for den givne ramme udvikler vagtplanlægningen for plejepersonalet i afdelingen, med afsæt i, at en god vagtplanlægning giver god patientbehandling og dermed et godt arbejdsmiljø.
En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor åbenhed og respekt for hinanden værdsættes højt.
Vi arbejder fokuseret med arbejdsmiljø og kommunikation. Derfor har vi brug for dig, fordi en god vagtplanlægning er omdrejningspunkt for trivsel og udvikling.
Vi er målrettede og kreative, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Stillingen er på fuldtid med mulighed for deltid.
Tiltrædelse 01.06.25 eller snarest derefter. Der afholdes samtaler den 28. og 29. april 2025.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte vagtplanlægger Louise Pedersen, telefon 79 97 66 67 eller chefsygeplejerske Annette Holm Lauridsen, telefon 79 97 35 05.
Inden ansættelse indhentes straffeattest, børneattest og reference.
Afdeling: Kirurgi
Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder
Arbejdstid: 32-37
Arbejdssted: Aabenraa
Ansøgningsfrist: 26 Apr 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.