Social- og sundhedsassistent søges til årsvikariat på Kortidsafsnittet i Hammel
Favrskov Kommune
Er du social- og sundhedsassistent – og går du med tanker om, at der skal ske noget nyt i dit arbejdsliv?
Har du lyst til at afprøve at arbejde tværfagligt, med rehabilitering, døgntræning og palliative forløb, så er det måske dig, vi har brug for i et årsvikariat på Favrskov Kommunes Korttidsafsnit (KTA)?
Er du social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med intensive borgerforløb på midlertidige kommunale sengepladser?
Er du glad for at arbejde i tværfaglige teams med fysio- og ergoterapeuter, og vægter du samarbejde og sygeplejefaglighed højt? Så er det måske dig, vi mangler.
Vi har nu muligheden for at tilbyde dig et årsvikariat fra 1. juni 2025 til 31. maj 2026 på KTA i Hammel. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge i blandede vagter med primært fokus på dagvagter, og weekendvagt hver 3. uge. Du kan være medbestemmende i din vagtplan – så vi laver den først endelig i samarbejde med dig.
KTA i Hammel
KTA har 21 korttidspladser. Vi bor i nyere rammer, og vi er i samme hus som Plejecenter Solhøj midt i Hammel by, som blev opført i 2019.
KTA vægter i hverdagen en høj faglighed i alle borgerforløb. Derudover skal man have en evne til at skabe gode relationer og bidrage med et godt humør – både i forhold til borgere, pårørende og kolleger.
Sygeplejen på KTA er kendetegnet ved, at man skal kunne rumme en bred pallette af akutte, palliative, rehabiliterende og genoptrænende borgerforløb. Den enkelte borgers sygdomsforløb skal varetages tværfagligt, koordineres mellem flere instanser internt og eksternt og under meget individuelle og personlige vilkår.
Der er et godt samarbejde med f.eks kommunens akutteam i forhold til at forebygge indlæggelser og med de fysio- og ergoterapeuter, som forestår træningen i afsnittet.
Vi tilbyder dig
- et spændende job med mange faglige udfordringer
- mange sygeplejefaglige opgaver i kombination med helhedspleje
- brug af tablets med CURA, Tunstall kald, Appinux teamtavle, MyMedCards og MySkills, Plan2learn osv., som nogle af vores teknologiske hjælpeværktøjer i dagligdagen
- et tæt samarbejde med visitation, akutteam og diætister
- et nært og dagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter
- et afsnit med stort fokus på et velfungerende samarbejde med borgers pårørende
- mulighed for personlig og faglig udvikling igennem uddannelser, kurser og god sparring fra andre faggrupper osv.
- løbende samtaler den første tid for at sikre os, at du trives og har det godt og trygt i afdelingen
- en afdeling med højt fokus på psykologisk tryghed og din evne til at være reflekterende over egen og andres praksis.
Vi har brug for dig, som
- motiveres af midlertidige borgerforløb, som lykkes
- evner at holde fokus i akutte situationer
- vægter at samarbejde tværfagligt med fysio -og ergoterapeuter
- har mod på at gå nye veje i løsninger af opgaverne
- trives, hvor udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen, herunder vejledning af kolleger, andre faggrupper og elever
- har erfaring med – eller ønsker at udvide dine kompetencer – indenfor rehabilitering, palliation, genoptræning og generel sygepleje
- kan fungere i et lille og tæt kollegafælleskab, hvor man sammen løser opgaverne og er fleksibel
- bestrider personlige kompetencer som faglig stolthed, rummelighed, vilje og lyst til at samarbejde med mange faggrupper. Derudover skal du bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø med høj trivsel
- kan navigere i en hverdag, hvor ikke to dage er ens – og hvor dit arbejde ikke nødvendigvis kan tages på rutinen.
Yderligere oplysninger om stillingen
Hvis du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen – eller besøge afsnittet – er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Hartvig på 24 91 97 60 eller på mail på
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Ansættelsen vil ske under kort proces, så skynd dig at søge!
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!