Afdelingsleder til Hjemmeplejen Grenaa

Norddjurs Kommune



Er du vores nye lederkollega til hjemme-og sygeplejen i Grenaa?

Vi har en ledig afdelingslederstilling i hjemme-og sygeplejen Norddjurs. Efter en spændende proces omkring vores fordeling af arbejdsopgaver internt i lederteamet, har vi valgt at søge en ny kollega til hjemme-og sygeplejen i Grenaa.

I hjemmeplejen og sygeplejen har vi, et stort fokus på at forankre faste teams. Det fortsatte arbejde med det består bl.a. i at få implementeret personcentreret omsorg som en helt naturlig tilgang for alle ansatte. Derudover har vi også stort fokus på at få skabt et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor alle medarbejdere føler, at de bidrager med deres faglighed. En del af den tværfaglige tilgang er vores samarbejde med visitation, træning, rehabiliteringsteam og som noget nyt kommunens tandpleje i forhold til udvikling af den faglige kvalitet, til glæde og gavn for både borgere og ansatte.

Så kan du se dig selv dele vores ambition om at skabe en hjemme- og sygepleje, hvor borgerne oplever høj faglig kvalitet og medarbejderne et godt arbejdsmiljø? En hjemme- og sygepleje hvor medarbejderne og ledelse sammen skaber en kultur hvor en rehabiliterende tilgang er i fokus og borgerens mål og drømme er afsættet?

Kan du ydermere sige ja til:

  • At have en sundhedsfaglig uddannelse, og brænde for faglig ledelse og udvikling
  • Relevant lederuddannelse, eller mod på at gennemføre en lederuddannelse
  • At have fokus på kvalitet, og at skabe en høj kvalitet i den daglige opgaveløsning
  • At være en god og tydelig kommunikator, både i skrift og tale.
  • At være god til at skabe relationer og følgeskab
  • At være en synlig og nærværende leder
  • At have blik for at anvende ressourcer og kompetencer bedst muligt
  • At kunne imødekomme hjemmeplejens behov for hurtig omstilling
  • At se digitale løsninger og velfærdsteknologi som en naturlig del af opgaveløsningen

Hvis du på det mere personlige plan, også indeholder

  • En positiv og anerkende tilgang
  • Godt humør, og betragter grin og humor som en kærkommen del af hverdagen

Så kan det være dig vi søger.
Hos os vil du indgå i et lederteam af otte afdelingsledere og én aftaleholder, sidstnævnte refererer du til. Vi arbejder med værdibaseret og faglig ledelse, og den fælles ledelsesmæssige opgave er at skabe retning, rammer, råderum og relationer.

Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse af dag- og aftenvagtsteam samt tilhørende driftsmæssige opgaver, herunder økonomisk ansvar. Det vil være ledelse på tværs af faggrupper.

Vi har udover vores faste medarbejdere også fornøjelsen af at være praktiksted for SOSU-elever og sygeplejestuderende.

Vi tilbyder:

  • Aktiv rolle i spændende ledelsesfaglige opgaver.
  • Introduktions program der tilrettelægges med afsæt i dine kompetencer og behov
  • Et lederteam som vægter tæt sparring og et godt kollegaskab – vi står aldrig alene.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere specifikt om stillingen er du velkommen til at kontakte aftaleholder Kirsten Lykke Nissen på tlf. 20 55 85 74.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 24. april 2025
Stillingen ønskes besat den 1. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 29. april 2025.

Se funktionsbeskrivelsen her.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Hjemmepleje Norddjurs

Ansøgningsfrist: 24 April 2025

Placering: Sygehusvej 12, 8500, Grenaa


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!