Sagsbehandler til Direktionssekretariatet, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Er du stærk administrativt, arbejder struktureret og har en sundhedsfaglig baggrund? Så er det måske dig, vi mangler!
Vi søger en engageret og kompetent sagsbehandler til vores team i Direktionssekretariatet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Her får du en central rolle i at sikre effektive og professionelle klagesagsbehandlingsforløb, som er afgørende for patientsikkerheden og kvaliteten i vores sundhedsvæsen. Du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.

Vi hører under direktionen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Direktionssekretariatet har en bred vifte af opgaver – herunder behandling af klager, som organisationen modtager.

Vi forventer, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse
  • Har interesse for det administrative felt – herunder tilrettelæggelse af dialogmøder mellem organisationen og klagere
  • Har lyst til at gøre en forskel og brænder for at sikre patienterne professionelle forløb
  • Har flair for IT
  • Trives i en central rolle med bredt tværfagligt samarbejde
  • Er omstillingsparat, detaljeorienteret, har blik for helheden, er handlekraftig og har gode samarbejdsevner
  • Gerne er dobbeltsproget grønlandsk/dansk

Arbejdsopgaverne består primært af:

  • Administration af klager og indkaldelse af borgere
  • Indkaldelse af patienter, der har indgivet klage til Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Koordinering af dialogmøder mellem klagere og organisationen
  • Udarbejdelse af årsrapport for klageområdet
  • Telefonpasning og samtaler med patienter, der har indgivet klage
  • Ad hoc-opgaver i afdelingen

Vi tilbyder:

  • En afdeling i rivende udvikling, hvor du får stor mulighed for medindflydelse
  • Selvstændigt arbejde i et energisk og positivt team
  • Engagerede og kompetente kollegaer

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juni 2025

Ansøgningsfrist: 1. maj 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved James Bech på tlf. (+299) 34 46 15 eller på e-mail:

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!