Sengeafsnit S7 søger timeafløsere med interesse for psykiatrisk sygepleje.
Region Midtjylland
Har du interesse for psykiatri? Er du sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistentelev? Har du afsluttet og bestået din psykiatripraktik som studerende, og ønsker du at styrke din erfaring i det psykiatriske felt? Eller er du færdiguddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og søger et vikarjob? Så har vi en spændende mulighed for dig.
Vi søger nemlig timeafløsere der har en særlig interesse for psykiatrien, som kan indgå i den daglige drift ved sygdom, ferie eller i perioder med øget belastning. Der er udover tilkald også mulighed for faste weekender og hverdage.
Hvem er vi?
I Sengeafsnit S7 behandler vi patienter over 18 år, som primært lider af skizofreni og andre former for psykoselidelser. Vi har 24 sengepladser og 2 overbelægningspladser, så vi i alt kan rumme 26 patienter. Udover at vi har en spændende og alsidig hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens, følger vi en fast struktur med forskellige tiltag i løbet af dagen, som er medvirkende til at støtte op om patientens recovery. Vi har et stort fokus på miljøterapeutiske tiltag samt Safe Wards for at nedbringe brug af tvang. Vi er udviklingsorienterede, nysgerrige og har altid patienten i fokus.
Vi er en personalegruppe bestående af mange erfarne medarbejdere og tager altid godt imod nye kollegaer, der kan supplere de mange facetter af den psykiatriske sygepleje, vores erfarne personale byder ind med i vores hverdag. Vi arbejder sammen på tværs og bringer vores forskellige fagligheder i spil i behandlingen til patienten.
Hvis du kan se dig selv som en del af holdet, har interesse for psykiatri, er ansvarsbevidst, trives i et miljø præget af kompleksitet og spændende patientforløb, er samarbejdsorienteret og altid møder patienterne med ro og respekt, så send os en ansøgning.
Du vil blive introduceret godt til opgaven ved eventuel ansættelse.
Ansøgningsfrist 2/5. Samtaler afholdes løbende og ansættelse efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Anja Grundvad, 5185 8214, oversygeplejerske Line Jessing 2057 4291 eller ledende specialpsykolog Anne Petersen på 2028 0065.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: AFP Sengeafsnit 7
Ansøgningsfrist: 02 May 2025
Placering: Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.