Pædagogisk assistent til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft

Region Midtjylland



Vil du gøre en forskel – hver dag? Vi søger pædagogiske assistenter til Svalevej i Assentoft – et specialiseret botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.
På Svalevej får du mulighed for at bruge din faglighed til at støtte mennesker med komplekse behov og skabe meningsfulde hverdage. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Og hvor du får tid og rum til at fordybe dig i opgaven – og udvikle dig fagligt.

Her står du ikke alene
Når du bliver en del af vores team, sørger vi for, at du får en god start. Du får en grundig introduktion og løbende sparring, og vi gør en dyd ud af at tage godt imod nye kollegaer – både socialt og fagligt. For os handler det om at skabe tryghed og give dig de bedste rammer for at lykkes i jobbet.

Vi har brug for flere dygtige pædagogiske assistenter, fordi vi får flere borgere. Vi matcher dig til den afdeling, hvor dine styrker og din personlighed kommer bedst i spil. Stillingerne kan være faste eller tidsbegrænsede.

Vi tilbyder dig:

  • Et fagligt fællesskab, hvor vi sparrer, støtter og udvikler os sammen
  • En specialiseret tilgang med fokus på neuropædagogik – du bliver klædt godt på!
  • Tæt relation til borgerne, hvor du gør en reel forskel over tid
  • Fleksibel vagtplan, hvor vi forsøger at tage hensyn til din livssituation
  • Kurser og efteruddannelse målrettet din rolle og dine interesser
  • En arbejdsplads med mening – og kollegaer, der også griner sammen

Dine opgaver:

  • Støtte borgerne i daglige aktiviteter (ADL og P-ADL)
  • Arbejde målrettet med individuelle mål
  • Være en vigtig sparringspartner for kollegaer og pårørende
  • Skabe trygge, strukturerede rammer, der gør en forskel

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at arbejde med en specialiseret målgruppe
  • Trives i et tværfagligt miljø med høj faglighed og fokus på samarbejde
  • Tager ansvar – og giver både faglighed og fællesskab et løft
  • Værdsætter struktur, ro og fordybelse i dit arbejde
  • Har respekt og ordentlighed som grundværdi i samspillet med borgere og kollegaer

Ansøgningsfrist: 30. april 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål? Så kontakt afdelingsleder Marie Lund på tlf. 30714475 eller via mail: .

Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside, www.rm.dk/job. Følg linket til ansøgningsformularen i stillingsopslaget.

Om Specialområde Hjerneskade – og Svalevej
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, der hører under Socialområdet i Region Midtjylland. På Svalevej bor 34 voksne fordelt på 6 afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer – og en kultur, hvor humor og samarbejde er en del af hverdagen.

Læs mere om os på: www.soh.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling - mindre er også en mulighed.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SOH Svalevej Team 1-2

Ansøgningsfrist: 30 April 2025

Placering: Svalevej 5 og 6, 8960, Randers SØ, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!