Konsulent, Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune
Brænder du for det sociale område? Er du skarp til at skrive, udvikle undervisningsforløb og supervision? Trives du i samarbejdet med pædagoger, SOSU-assistenter og socialrådgivere tæt på borgere i udsathed? Så er du måske vores nye konsulent!
Om stillingen
Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte (CROS) indeholder Helsingør Kommunes rusmiddelcenter, herberg, væresteder samt bostøttefunktion for borgere med sociale og psykiatriske udfordringer. Vi søger en konsulent, der kan styrke vores arbejde og bidrage til faglig udvikling på tværs af organisationen.
Stillingen indebærer:
• Udvikling og afholdelse af undervisnings- og supervisionsforløb i Feedback Informed Treatment (FIT) og andre faglige metoder, samt generel sparring og vidensdeling
• Skriftlig formidling til forskellige målgrupper, herunder puljeansøgninger, politiske sagsfremstillinger og gode fortællinger om vores arbejde på forskellige platforme
• Bidrag til tværgående udviklings- og implementeringsprojekter – herunder understøttelse af centerets arbejde med digitalisering
• Understøtte ledelsen i det fremadrettede strategiske arbejde med at udvikle centeret
Om dig
Vi søger en kollega, der:
• Gerne har erfaring med FIT og kan formidle det i praksis (og har mod på at blive certificeret FIT-træner)
• Er skarp til at skrive og kommunikere både skriftligt og mundtligt
• Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx kandidat i kommunikation, socialt arbejde eller en professionsbachelor med en kandidat
• Synes det er sjovt og givende at samarbejde med forskellige faggrupper
• Er udviklingsorienteret og trives med at understøtte ledelsen i strategiske indsatser
Vi tilbyder
• En spændende stilling med stor faglig bredde og mulighed for at præge udviklingen i centeret
• En placering i lederteamet i CROS, hvor du har mulighed for at få indflydelse
• Mulighed for kompetenceudvikling og specialisering
Center For Rusmidler, Omsorg og Støtte, CROS, i Helsingør Kommune. CROS har følgende kerneopgave: ”Med udgangspunkt i borgerens vilkår, ønsker og behov at samarbejde om at øge borgerens livskvalitet.” CROS arbejder løsningsfokuseret, systemisk og narrativt. Vi anvender FIT (Feedback Informed Treatment). Du kan læse mere om CROS på www.croshelsingør.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Der indhentes offentlig straffeattest.
Ansøgningsfrist den 9.5.2025
Ansættelse per 1.6.2025
Samtaler afholdes i uge 21
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming L.W. Licht på 25313599 eller Leder af CROS Lotte Kragelund på 25313104
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!