Praktisk koordinator med sundhedsfaglig baggrund
Region Hovedstaden
Er du struktureret og med godt humør? Kan du lide at hjælpe med det praktiske når der holdes kurser? Er du nytænkende og nyder at få nye arbejdsgange til at fungere i en travl hverdag?
Kan du svare ja, er du måske vores nye praktiske koordinator. Det er en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig baggrund f.eks. SOSU-assistent gerne med erfaring fra hospitalsvæsenet fra anæstesi, operation eller akutområdet.
CAMES uddanner mange forskellige faggrupper. Vi har lokaler på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Ca. 40.000 kursister kommer på vores kurser om året. Kursusledere, undervisere, administratorer, praktiske koordinatorer og medicinstuderende arbejder tæt sammen for at gennemføre kurserne.
Opgaverne vil bl.a. være:
- At gøre undervisningslokaler klar, inkl. at opsætte mannequiner, fantomer, borde, stole og nødvendigt udstyr til simulationer
- Samarbejde med andre medarbejdere for at få kursusdagen til at forløbe som planlagt
- Opfyldning og oprydning i køkkener og fællesarealer
- Depotansvarlig
- Vedligeholdelse, rengøring, koordinering af transport af fantomer og udstyr
- Indkøb og fakturabehandling i Region Hovedstadens indkøbssystem SAP
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi tilbyder:
- Medindflydelse på egne arbejdsopgaver
- Spændende, afvekslende og aktive arbejdsdage
- En arbejdsplads med engagerede kolleger, der løfter i flok
Hvem er du?
Du er udadvendt, serviceminded og ansvarsfuld af natur. Du nyder at have kontakt til mange mennesker. Du er glad for en afvekslende og aktiv hverdag, hvor samarbejde, fleksibilitet og overblik er nøgleord. Du trives med at overholde deadlines og følge op på processer. Som teamplayer bidrager du til at løse de daglige praktiske opgaver i huset. Du er fleksibel ift. mødetid og stabil ift. aftaler. Det er en fordel hvis du har flair for IT.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef, Pernille Lohse, på eller mobil: 23608793 eller mail:
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Mødetiden ligger primært mellem kl. 07.00 – 16.00. Du skal møde fysisk frem på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Vi holder jobsamtaler i slutningen af april, og du ville skulle starte d. 1. juni 2025.
Lyder det som noget for dig? Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning.
Afdeling:
Lokation: Koncerncentre
Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?