Bliv leder af et af Danmarks fem bedste plejehjem

Kerteminde Kommune



Kerteminde Kommune søger en leder til Fjordly Plejehjem, som Danske Seniorer i 2024 nominerede til et af Danmarks fem bedste plejehjem. Når man træder ind af døren, mærker man tydeligt den familiære ånd blandt de 64 beboere og personalet. Fjordly ligger i Kerteminde by - tæt ved fjorden og med kort afstand til naturskønne områder og indkøb.

Vores værdigrundlag afspejles i KNUT-værdierne (kvalitet, nærvær, udvikling og trivsel). Vores mål er, at beboerne har det trygt og godt og støttes i at leve det liv, de gerne vil. Vi tilbyder forskellige aktiviteter og vægter fagligheden højt. Vi har fokus på det enkelte menneskes behov og ønsker, at livet på Fjordly afspejler en normal hverdag, hvor beboerne støttes og inddrages i hverdagens gøremål.

Kerteminde Kommune søger pr. 1. august 2025 en engageret og erfaren plejehjemsleder, som kan sikre høj kvalitet i plejen og sammen med dygtige medarbejdere skabe en tryg og værdig hverdag for beboerne. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med pårørende og inddragelse af lokale fællesskaber og civilsamfund for at skabe en helhedsorienteret pleje og omsorg.

Vi er, med udgangspunkt i de politiske rammer og kommunens overordnede vision, drevet af at udmønte kerneopgaven i samarbejde med beboerne og deres pårørende. Ligesom vi vægter et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund meget højt. Med den overordnede vision ”Fællesskab i Kerteminde” som ramme arbejder vi målrettet med, at beboerne skal have et godt, meningsfuldt og værdigt liv, hvorfor en værdig ældrepleje er en vigtig grundsten for os. Vores kerneopgave er at styrke borgerens egenomsorg for at fremme oplevelsen af liv, sundhed og værdighed. Det gør vi altid i et samarbejde med borgeren og fællesskabet omkring os.

Ældre og Sundhed er en afdeling, der er udviklingsorienteret, bedriver og brænder for nærværende ledelse og vægter sikker drift, tillidsfuldt samarbejde og faglig sparring højt. Vi samarbejder om at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling samt Sundhed og Trivsel. Som leder af plejehjemmet vil du have det overordnede ansvar for den daglige drift, herunder personaleledelse, økonomistyring og kvalitetssikring. Du vil arbejde tæt sammen med medarbejdere, beboere og pårørende for at sikre, at vores beboere får den bedst mulige pleje og omsorg.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ledelse og udvikling af medarbejderstaben
  • Sikre høj kvalitet i plejen og omsorgen
  • Sikker drift med tæt økonomistyring og budgetansvar
  • Samarbejde med beboere, pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet
  • Implementering af nye initiativer og projekter

Hvem er vi?
Plejehjemslederen danner sammen med 1 ½ teamledere ledelsesteamet. Udover ledelsesteamet har vi en sekretær, der varetager mange af de administrative opgaver.
Den personalemæssige sammensætning tæller foruden social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere også 2 sygeplejersker, pædagogisk assistent og enkelte ikke-uddannede. Vores faglighed er høj og vi har fokus på kompetenceudvikling. Mange af vores kollegaer er derfor nøglepersoner på forskellige områder som f.eks. Nexus, Inkontinens og Demens. Vi har desuden fået støtte til og deltaget i et praksisnært læringsforløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold.
Vi har eget køkken og vaskeri, hvortil der er knyttet et serviceteam, som består af ernæringsassistenter, husassistenter og en tilsynsassistent.
Fjordly Plejehjem er praktiksted for såvel SOSU-elever som sygeplejestuderende samt ekstraordinært ansatte.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har erfaring med ledelse, gerne fra en lignende stilling
  • Er handlekraftig og kan sætte en tydelig retning
  • Er en stærk kommunikator og kan skabe gode relationer
  • Har blik for den gode trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Har økonomisk forståelse og erfaring med budgetstyring
  • Er ærlig, nysgerrig og evner den åbne dialog
  • Er empatisk, engageret og har et stort hjerte for ældrepleje
  • Gerne kendskab til Nexus

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med faglige udfordringer og stor selvstændighed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kolleger
  • Mulighed for ledelsessparring

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 25. maj 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 3. juni og evt. 2. samtale 5. juni.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse finder sted.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om jobbet fås hos chef for Ældre og Sundhed Susanne Buch, tlf. 21678951, mail;

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres efter aftale.

Nyttig læsning:
Fællesskabsvision: Vision for Kerteminde Kommune
Velfærdsstrategien og Ældre og Sundheds kernefortælling: Velfærdsstrategi og kernefortælling
Personalepolitik:https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf
Rygepolitik: https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Tiltrædelse:
1. august 2025

Arbejdssted:
Fjordly Plejehjem

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Chef for Ældre & Sundhed Susanne Buch
Tlf. +45 21 67 89 51


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!