Social og Sundhedsassistant

Furesø Kommune



Social- og sundhedsassistent til Lillevang plejehjem

Vi bor i et skønt og grønt område med heste på marken og får i folden. Med disse skønne omgivelser forsøger vi så vidt muligt at inddrage naturen i hverdagen.

Lillevang er et plejecenter med 151 borgere fordelt i fem huse.

Vores kerneopgave er at understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv hele livet. Vi ønsker, at den pleje, vi yder, og samspillet mellem personale og borger altid tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker, behov, ressourcer og livshistorie. Vi går op i, at hver enkelt borgers historie bliver fortalt. Borgerne har derfor tid til aktiviteter og tid til bare at være. Vi vægter kontinuitet og et kendt ansigt højt. Vi sætter en ære i et godt tværfagligt samarbejde, da kompleksiteten er stor, og udfordringerne mange.

Måltiderne er rammesættende for dagens gang, og borgerne går meget op i de tre hovedmåltider. Måltidet skal være en hyggelig stund, og vi går som personale meget op i at servere maden på en indbydende måde.

Vi er meget opmærksomme på kompetenceudvikling, med mulighed for faglig sparring på tværs af faggrupper. Sammen er vi stærkere, derfor er vi opstartet med triage på tværs af dag- og aftenvagter. Vi har stor glæde af Lillevangs støtteforening ”Lillevangs venner” og de pårørende, som er en stor ressource for vores borgere, og vi vægter samarbejdet med dem højt.

Det tilbyder vi dig på Plejehjemmet Lillevang:

  • En god og grundig introduktion
  • En arbejdsplads med udvikling
  • Engagerede kollegaer, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret og omsorgsfuld pleje
  • Et godt og langtidsholdbart arbejdsmiljø, hvor man selv bidrager med god energi

Vi har brug for, at du:

  • er struktureret, og faglig nysgerrig
  • er teamplayer, udadvendt og anerkendende i samarbejdsrelationer
  • er med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • har blik for hele borgeren og dennes behov
  • vægter samarbejde med de pårørende højt
  • er god til at arbejde tværfagligt
  • bidrager til at gøre vores arbejdsplads endnu bedre

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer om ugen, med arbejde hver 4. weekend, eller 28 timer i aftenvagt med arbejde hver anden weekend. Vi vurderer ansøgningerne, som de kommer ind, og indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 16/5-2025, med samtale i uge 21. Vi forestiller os ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Leder Maria Kjærshøj Jensen: / tlf. 72165267

Leder Neda Soltani, tlf: 72164686

Team koordinator, Randi Mie Riis eller tlf: 72165930

Du kan også læse mere om os på https://lillevang.furesoe.dk/

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Plejecenter Lillevang Rosenhaven

Ansøgningsfrist: 16 May 2025

Placering: Lillevænget 1, 3520, Farum


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!