4 ledige pædagogisk assistent elevpladser
Albertslund Kommune
Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi 4 pædagogisk assistentelever eller EUX-elever
Drømmer du om at arbejde med børn i dagtilbud og SFO, og vil du gerne lære en hel masse om pædagogisk arbejde?
Så søg en elevplads her med uddannelsesstart 28.7.2025, EUX har uddannelsesstart lidt senere.
Din uddannelse vil veksle mellem teoretisk undervisning på SOSUH i Brøndby og praktikophold i kommunens dagtilbud og SFO’er. Du kan læse mere generelt om uddannelsen på SOSU H hjemmeside www.sosuh.dk.
Vi tilbyder:
- Garanteret oplæringsplads til oplæringsforløbene
- En uddannet oplæringsvejleder i dagtilbud, som følger dig gennem forløbet
- Arbejdstid 37 timer pr. uge (tilrettelægges af oplæringssted) og du aflønnes efter FOA's overenskomst
- Oplæringsperioder i én af Albertslund Kommunes børnehuse og SFO´er, hvor du får praktisk erfaring med de arbejdsopgaver en pædagogisk assistent udfører, og med det du lærer i skolen
I din oplæring får du mulighed for:
- At lære metoder samt få faglige redskaber til at arbejde med børns trivsel og udvikling
- At indgå i dagtilbuddets og SFO’ens hverdag, hvor du er med til at skabe et trygt og sjovt børneliv
- At modtage støtte og vejledning fra dine nærmeste kollegaer og din oplæringsvejleder til, hvordan du skaber gode aktiviteter for børnene, og hvordan du understøtter deres trivsel og udvikling
Vi forventer af dig, at
- Du har bestået GF2, eller i gang med at gennemføre GF 2.
- Du er engageret og tør springe ud i nye opgaver
- Du overholder og forstår vigtigheden af din mødepligt både i skole og oplæring, og følger alle gældende regler begge steder
- Du forpligtiger dig til, og tager ansvar for egen læring både på skolen og i oplæringsperioderne, og vokser med opgaverne
- Du har tilfredsstillende straffeattest og ren børneattest kan fremvises ( indhentes ved ansættelse
- Du skal ligeledes kunne dokumentere gyldig opholdstilladelse, hvis ikke dansk statsborger.
Forudsætninger for ansættelse:
- Bestået grundforløb 2/ grundforløb 2 EUX med bevis, eller at du afslutter inden hovedforløb start i juli 25.
Send en personlig ansøgning med begrundelse, hvorfor du ønsker at uddanne dig til pædagogiske assistent, og hvorfor du gerne vil ansættes i Albertslund Kommune.
Du bedes sammen med din ansøgning medsende:
- Uddannelsesbeviser
- Udtalelser fra tidligere ansættelser
- Dokumentation på grundforløb 2 enten igangværende eller allerede bestået
- Optagelsesbrev på Hovedforløb 2025
- Kopi af opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
- Realkompetencevurdering og personlig uddannelsesplan – hvis du er over 25 år.
Ansøgningsfristen er den 8.5.25 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 og endeligt svar på din ansøgning kommer kort derefter.
Hvis du har nogen spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk konsulent, Amalie Budtz Andersen på mail: , eller overassistent, Susanne Stock Larsen på mail: .
Afdeling: Dagtilbud og Skole
Ansøgningsfrist: 08 May 2025
Placering: Nordmarks Alle, 1, 2620, Albertslund, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!