Social- og sundhedsassistent til Neurocenter Østerskoven – gør en forskel for mennesker med medfødt hjerneskade - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Social- og sundhedsassistent til Neurocenter Østerskoven – gør en forskel for mennesker med medfødt hjerneskade

Har du en sundhedsfaglig baggrund som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske – og en faglig interesse for borgere med medfødt hjerneskade? Så læs videre.

Et meningsfuldt job i et tværfagligt og højt specialiseret miljø
Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt team, der hver dag gør en forskel for unge og voksne med medfødt hjerneskade? Er du ansvarlig, kreativ, rationel og faglig i din tilgang? Og har du lyst til at bidrage til et velfungerende ungemiljø og en målrettet rehabiliteringsindsats?

Så har vi en spændende mulighed til dig på vores afdeling midt i den skønne Østerskov i Hobro.

Om stillingen
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling (eller det timetal, du ønsker) med opstart den 1. juni 2025.
Der er vagt hver anden weekend – men ofte mulighed for fri, når borgerne tager hjem. Du får også en enkelt fast aftenvagt i ugen.

Dine arbejdsopgaver

  • Udføre grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver i kraft af din autorisation
  • Indgå i samvær og aktiviteter med borgerne og bidrage til god kommunikation
  • Sikre en meningsfuld og værdig hverdag for borgerne
  • Skabe sammenhæng og trivsel i borgernes dagligdag
  • Samarbejde med pårørende

Om afdelingen
Afdelingen for Medfødt Hjerneskade er en del af Neurocenter Østerskoven. Her bor borgerne tidsafgrænset, og vi tilbyder en specialiseret indsats med fokus på:

  • Udredning
  • Neurorehabilitering
  • Selvstændighed og læring
  • Udslusning til egen bolig eller boform

Vi arbejder desuden tæt sammen med Neurocenter Østerskovens STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb) – en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Flere af vores borgere deltager i STU’en.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Sammen med borgerne og deres pårørende arbejder vi målrettet med rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt miljø med høj trivsel og fokus på sparring og vidensdeling
  • En engageret personalegruppe med stor ekspertise
  • Grundig introduktion til faglige tilgange, arbejdsgange og procedurer
  • Gode udviklingsmuligheder og variation i opgaverne
  • En uformel og dynamisk hverdag præget af ansvar, respekt og kollegialt fællesskab

Din profil

  • Du har lyst – og gerne erfaring – med neurorehabilitering og medfødt hjerneskade
  • Du trives med forandringer og nye udfordringer
  • Du er positiv og tager medansvar for arbejdsmiljøet
  • Du har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til både borgere, kolleger og ledelse

Om os
På Neurocenter Østerskoven lægger vi vægt på høj faglighed, respektfuld kommunikation og borgerinddragelse. Vi løser de opgaver, som kommunerne bestiller, og dokumenterer effekten af vores indsatser. Vi arbejder kontinuerligt på at bruge vores ressourcer bedst muligt – både fagligt og organisatorisk.
Læs mere om:

Praktisk info

  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 24. april 2025
  • Samtaler afholdes: 28. april 2025
  • Opstart: 1. juni 2025

Har du spørgsmål?
Kontakt meget gerne afdelingsleder Mette Jensen på tlf. 51 43 03 33.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg senest i dag (24.04.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (24.04.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!