Social-og sundhedshjælper søges til Team sydøst

Lolland Kommune



Ansøgningsfrist
18. maj 2025

Ansættelsesdato
1. juli 2025

Ansættelsesvilkår
Deltid

Område
Team Sydøst

Brænder du for at gøre en forskel for andre? Er passioneret for dit fag, så læs endelig videre.

Vi søger en Social- og sundhedshjælper på 30-34 timer/uge, som kan indgå i vores udekørende hjemmepleje Team Sydøst. Teamet dækker området Holeby- Errindlev og Rødbyhavn, samt landet herom. Dit mødested vil være Blomsterparken i Rødby.

I Sydøst spiller vi hinanden stærke, på tværs af faggrupper og prioriterer vores arbejdsmiljø utroligt højt.

Teamet består af 24 engagerede, favnende, omstillingsparate og kageglade medarbejdere, der alle er villige til at gå den ekstra meter for det gode borgerforløb.

Kom med til Sydøst
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer både i jobbet og på kurser.

Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og de er parate til at give dig gode råd og sparring ift. opgaveløsningen. Hos os vil du opleve tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater for alle.

Du vil som vores nye kollega deltage på et internt introduktionskursus samt få en grundig introduktion til vores organisation.

Der er gode muligheder for at tilpasse dit arbejdsliv med privatlivet i dialog med din planlægger og teamleder, så du får mulighed for at få en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Du er fagligt velfunderet.
  • Du er fortrolig med elektronisk journalføring.
  • Har ”hjertet på rette sted”.
  • Er løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Er god til at samarbejde tværfagligt og er en ærlig, åben og loyal.
  • Du har gyldigt førerbevis til bil.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist den 18. maj 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Løntillæg ud fra fleksibilitet og erfaring ud fra gældende overenskomst og arbejdstidsaftale

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Som udgangspunkt bliver din arbejdsuge med dagvagt/aftenvagt, med overvejende aftenvagt. Vi arbejder hver anden weekend.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest og trukket referencer på den person, der tilbydes stillingen.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Marianne Sejer Laursen på telefon +45 20 43 08 33.

SÅ - brænder du ligesom os for at gøre en forskel - Så tøv ikke med at sende din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen

Kontakt
Marianne Sejer Laursen
Tlf.: +45 20 43 08 33.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!