Kategori: Lederstillinger. Stilling: Leder af tværfaglige teams i Hørning Hjemmeteam. Ansøgningsfrist: 12. maj 2025Ansøgningsfrist: 12. maj 2025 . Ans

Skanderborg Kommune



Leder af tværfaglige teams i Hørning Hjemmeteam
Vil du være med til at udvikle helhedsplejen i Hørning Hjemmeteam? I Skanderborg Kommune er vi i fuld gang med at styrke arbejdet i faste tværfaglige teams. Nu søger vi en leder til Hjemmeteam 1 og 2 i Hørning, som vil være med til at omsætte den nye ældrelov til konkret værdi for borgerne – med fokus på tværfagligt samarbejde, rehabilitering og borgerens håb og drømme.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025.Om stillingen
Hørning Hjemmeteam består af 3 teams, som hver dag arbejder tæt sammen om at levere en helhedsorienteret indsats til borgerne i Hørning by. Som leder vil du få ansvaret for hjemmeteam 1 og 2, og vi søger derfor en som motiveres af faglig- og personalemæssig ledelse af 52 dygtige medarbejdere som er tværfagligt sammensat med både social- og sundhedspersonale, terapeuter, sygeplejersker og ufaglærte.

I Skanderborg Kommune er ledelse noget vi gør sammen. Udover en dygtig personalegruppe, som står klar til at tage ansvar for opgaven sammen med dig, bliver du også del af et stærkt ledelsesteam i Plejedistrikt Hørning, som foruden Hørning Hjemmeteam omfatter Plejehjemmet Præstehaven. Samarbejde og koordinering er en vigtig og naturlig del af vores hverdag, og du vil få en tæt makker og sparringspartner i lederen for Hjemmeteam 3.Dine vigtigste opgaver

  • Faglig- og personaleledelse af tværfaglige teams, hvor du understøtter en kultur med høj faglighed, samarbejde, åben dialog og fælles retning.
  • Bidrage til implementering af ældreloven, så dens intentioner omsættes til værdi og implementeres i praksis.
  • Være en aktiv del af det samlede ledelsesteam i distriktet.

For at lykkes med disse opgaver, forestiller vi os, at du

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. terapeut el. sygeplejerske, og en anerkendt lederuddannelse.
  • Har erfaring med ledelse – gerne fra kommunalt regi.
  • Har blik for både drift, udvikling og trivsel.
  • Arbejder anerkendende og involverende, og formår at skabe følgeskab.
  • Er struktureret og kan håndtere kompleksitet i hverdagen.

Hos os kan du se frem til en hverdag med stor faglig bredde, hvor du får mulighed for at sætte retning og være med til at udvikle arbejdet i de tværfaglige teams. Vores arbejdsplads har et tydeligt fokus på faglighed, kontinuerlig udvikling og inddragelse af borgerne i eget forløb. Samtidig får du en unik mulighed for at præge fremtidens hjemmepleje – både lokalt i Hørning og som del af det fælles arbejde i Skanderborg Kommune.Vil du vide mere om stillingen?
Læs vores job- og personprofil, hvor du finder mere information om stillingen, organiseringen og selve ansættelsesprocessen.

Du er også velkommen til at kontakte konstitueret plejedistriktschef Stine Rasmussen på telefon 23 37 04 90.Frist
12. maj 2025 kl. 12.00.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!