Social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælperelever med start på grundforløbet 8.8.25

Albertslund Kommune



Har du lyst til at arbejde med mennesker, så er en social og sundhedsuddannelse måske noget for dig.

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi social og sundhedselever, der skal påbegynde grundforløb 2 den 8.8.2025.

Albertslund kommune søger elever, der er fyldt 25 år og ønsker at starte på grundforløb 2 og efterfølgende hoved forløb som social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper. Grundforløbet starter 8.8.25 og foregår på en af SosuH´s afdelinger.

Om uddannelsen/jobbet
Som social og sundhedselev, vil du skulle arbejde med grundlæggende sygepleje og rehabilitering. Du udvikler evner inden for kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering. Informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi vil være væsentlig i dine oplæringsperioder. Desuden vil du skulle indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. Dine arbejdsopgaver vil modsvare den uddannelsesretning du har valgt.

Som elev kommer du i oplæring i Albertslund kommune, hvor du møder dygtige vejledere, som tager udgangspunkt i dig og din læring. Som social og sundhedsassistent vil du også komme i oplæring udenfor Albertslund kommune.

Vi forventer
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med pleje og omsorg samt at du er ærlig, tillidsfuld og har borgeren i fokus. Det er vigtigt, at du også er nysgerrig og vil gerne lære nyt. Når du er oplæring i hjemmeplejen, skal du kunne cykel rundt til borgerne, så det er vigtigt at du kan cykle sikkert i trafikken.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte Uddannelseskonsulent Lisbet Nygaard på telefon: 2494 0220 eller på mail.

Din ansøgning
Du bedes sende en ansøgning, når du har søgt optagelse til GF2 via www.optagelse.dk.

Din ansøgning til Albertslund kommune skal indeholde: Optagelsesbrev fra skolen/ bekræftelse på du har søgt optagelse, motiveret ansøgning og CV.

Løn og ansættelsesvilkår
Er du fyldt 25 år får du voksenelevløn eller bliver ansat som voksenlærling på både grundforløb og hovedforløb.

Dokumentation for voksenelevløn/ voksenlærlingeløn skal medsendes. Du er ansat 37 timer om ugen og må forvente også at skulle deltage i vagter både aften og weekender.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Hjælpemidler og træning

Ansøgningsfrist: 23 May 2025

Placering: 2620, Albertslund, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!