Sundhedsfaglig medarbejder til Bo-Vejle afd. Stien
Vejle Kommune
Er du klar til at gøre en forskel?
Hos Bo-Vejle, afdeling Stien, søger vi en passioneret SSA eller ergoterapeut, der har lyst til at tage del i en hverdag fyldt med udfordringer, glæde og meningsfuldt arbejde. Vores borgergruppe består af 14 fantastiske mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicaps, og vi har brug for en engageret kollega, der vil være med til at skabe et værdifuldt liv for hver enkelt. Vi kalder det ”Konge i eget liv”.
Hvis du har lyst til at gøre en positiv forskel, er det dig, vi leder efter!
Om jobbet
Som en del af vores team på Stien får du en alsidig og aktiv arbejdsdag, hvor du hjælper borgerne med både praktiske opgaver og personlig pleje. En del af den daglige støtte indebærer fysisk og personlige pleje hos nogle borgere, samt i varierende grad sundhedsfaglige opgaver i forhold til den almene trivsel. Ligeledes efterspørger en del borgere ergonomiske løsninger, kognitiv træning og sansestimuli. Vores hverdag med borgere og kollegaer er præget af humor, højt aktivitetsniveau og faglighed. Vi anvender pædagogiske metoder som bl.a. KRAP og LA2.
Du vil også få muligheden for at ledsage borgerne til forskellige arrangementer og aktiviteter, samt borgerferie i uge 24.
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet SSA eller ergoterapeut
- Flair for digitale systemer, så som Nexus, Netbank, Microsoft Office pakken mm.
- Er struktureret og har en god arbejdsmoral
- En robust person, der kan rumme de pædagogiske udfordringer, der kan opstå i samværet med borgeren
- En person der evner at kombinere den sundhedsfaglige indsats med pædagogiske støtte
- Kan arbejde selvstændigt og som del af et team
- Er fleksibel i fht. arbejdstider
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 30-37 timer/uge – du vælger selv, hvad der passer dig bedst
- Arbejdstiderne er dag- eller aftenvagt, fordelt mellem 06:30 og 22:00 på hverdage, og 08:00 til 22:00 hver anden weekend
- Et godt introduktionsprogram, hvor du bliver klædt godt på til jobbet
- En arbejdsplads med høj faglig udvikling
- Et støttende arbejdsfællesskab ml. kollegaer og ledere
Vil du høre mere?
Kontakt centerleder Per Møller Huus på 30 35 09 62 eller afdelingsleder Trine Jørgensen på 29 36 29 96 (fra 5. maj).
Få også et indblik i vores hverdag, ved at tjekke vores Mærk Meningen side på Instagram eller Facebook.
Samtaler: 15. maj 2025 på Bredballe Byvej 67, 7120 Vejle Øst.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.