Bostøttemedarbejder §85A til Center for Forsorg og Behandling

Region Hovedstaden



Vil du være vores tovholder når vores beboere skal videre i egen bolig?

Vi udvider vores støtte til vores beboere i overgangsperioden til egen bolig og søger efter dig der har erfaring med udflytninger og støtte i egen bolig efter CTI og ICM-metoden.

Hvem er vi
Center for Forsorg og Behandling (CFB) er en organisatorisk enhed i Den Sociale Virksomhed (DSV) under Region Hovedstaden.

Vi består bl.a. af fire §110 tilbud, herunder Skansegården i Hillerød og Solvang i Glostrup. Her tilbyder vi midlertidigt ophold til personer, som er hjemløse eller ikke formår at opholde sig i egen bolig. Beboerne – som er over 18 år - har ofte sociale problemer med psykiske udfordringer og/eller misbrugsproblemer. Derudover har vi to ungetilbud i Helsinge og i Brøndby for unge mellem 18 og 30 år. Samlet har vi 117 pladser på tværs af vores fire §110 tilbud.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at støtte beboere i overgangsperioden til egen bolig i tæt samarbejde med kollegaer og efterfølgende tilbyde social og praktisk støtte i egen bolig efter servicelovens §85A, for at sikre beboerens støttenetværk bedst muligt. Dit primære arbejdssted vil være Solvang, men du kommer til at være tilknyttet alle vores fire §110-tilbud, hvorfor der vil være en del kørsel. På nuværende tidspunkt er der to §85a medarbejdere, og denne stilling er en opnormering.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med beboerne, deres netværk og hjemkommune. Derudover vil dine arbejdsopgaver omhandle dokumentation af det daglige arbejde med beboerne samt kommunikation med eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en medarbejder der

  • Har en uddannelse som socialrådgiver, pædagog, social- og sundhedsassistent eller lign.
  • Er indstillet på i perioder at arbejde alene i borgerens eget hjem
  • Har interesse for og gerne erfaring med målgruppen
  • Har fagligt engagement og en professionel tilgang til borgerne og kollegaer
  • Har gode skriftlige færdigheder
  • Har lyst til at arbejde sammen med kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Trives med at have mange bolde i luften
  • Er rummelig og har et positivt menneskesyn
  • Har kørekort

Vi tilbyder
En organisation som de kommende år ønsker at løfte og udvikle vores indsatser. Vi har igangsat de første strategiske tiltag, bl.a. de føromtalte værdier. Målet er skabe et endnu bedre tilbud for vores beboere samt skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi bl.a. har et stærkt fokus på sammenhold og arbejdsmiljø.

Vi tilbyder derudover:

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en del af borgernes positive udvikling
  • Uddannelse i metoderne CTI og ICM
  • Ansvar for egne opgaver og medindflydelse på, hvordan vi bedst løser vores kerneydelser
  • En kollegagruppe med stor viden og erfaring på det sociale og sundhedsfaglige område
  • En organisation med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejderne
  • Interne kurser i motivationsteknik (MI), viden om misbrugsområdet, brug og anvendelse af JTI-profiler og viden om Housing First
  • En organisation der lægger vægt på åben dialog og humor i hverdagen
  • En organisation i udvikling
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • Et godt kollegialt fællesskab med fokus på tværfaglighed

Ansættelsesforhold
Stillingen er fast og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i dagvagt med mulighed for fleksibilitet.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Center for Forsorg og Behandling
Center for Forsorg og Behandling består af følgende hovedområder:

  • Hjemløshed, hvor vi har fire §110 tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge. Vi har i alt 117 pladser til borgere ramt af hjemløshed
  • Behandling, hvor vi tilbyder ambulant rusmiddelbehandling af borgere med stof og alkoholafhængighed. Vi har to ambulatorier, der henholdsvis ligger i Hillerød og Hørsholm
  • Uddannelsesvirksomheden, hvor vi tilbyder kurser målrettet det socialfaglige og pædagogiske felt, herunder uddannelser i kognitive og narrative misbrugsuddannelser samt kurser i MI (Motiverende Samtale)
  • ANT-Kurserne henvender sig til borgere, som har fået kørselsforbud, en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet

I CFB har vi derfor fokus på flere faglige perspektiver, der kendetegner den udsatte borgers/beboers liv. Vi drager nytte af både at kunne tilbyde rusmiddelbehandling samt socialpædagogiske indsatser for borgere ramt af hjemløshed. Dette sammenholdt med vores gode samarbejde med kommuner og hospitaler gør, at vi kan tilbyde en helhedsorienteret indsats til borgerne/beboerne

Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på www.densocialevirksomhed.dk/cfb

Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat den 1. juli 2025.

Ansøgning:
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til områdeleder Sandra Magnussen på tlf. 23 66 52 38.

Ansøgningsfristen er mandag den 19. maj 2025. Samtaler afholdes mandag den 26. maj 2025.

Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.

Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket.

Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest. Vi indhenter desuden reference.

Afdeling:

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Ansøgningsfrist: 19 May 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!