Kategori: Lederstillinger. Stilling: Nyoprettet stilling som leder på Plejehjemmet Kildegården – K12. Ansøgningsfrist: 18. maj 2025Ansøgningsfrist: 18
Skanderborg Kommune
Nyoprettet stilling som leder på Plejehjemmet Kildegården – K12
Grib en unik mulighed og vær med til at udvikle et plejehjem med fokus på fællesskab, medledelse og frisættelse
Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor livsglæde, nærvær og en meningsfuld hverdag er i centrum – både for beboere og medarbejdere? Trives du i en værdibaseret kultur, hvor fællesskab og medledelse går hånd i hånd? Så er du måske den nye leder, vi søger til afdeling K12 på Plejehjemmet Kildegården.
Plejehjemmet er smukt beliggende tæt ved skoven og med udsigt over Skanderborg by og sø. Her bor 49 beboere fordelt på to afdelinger. Vores tilgang i hverdagen tager udgangspunkt i EDEN-filosofien, hvor vi i tæt samspil med beboerne skaber en hverdag med glæde, tryghed og mening.
Du vil blive leder på K12, som er en afdeling med 20 beboere, hvoraf flere af beboerne også har en udviklingshæmning samt en aldersbetinget sygdom, hvilket gør afdelingen og opgaven unik. Stillingen indebærer desuden samarbejde med køberkommuner omkring beboerforløb og visitation, og du vil samtidig få ansvaret for ledelsen af et tværgående rengøringsteam bestående af fire medarbejdere.
Som leder på K12 bliver du en nøglespiller i den fortsatte rejse mod fremtidens ældrepleje. Vi arbejder målrettet med selvstyrende og med-ledende teams, hvor beslutninger træffes i fællesskab – med beboerne og med hinanden. Du skal derfor trives med at facilitere samarbejde og skabe rammer, der giver medarbejderne ejerskab og engagement i deres arbejdsfællesskab.Stillingen
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes med vores formål og Byrådets vision ”Mennesker møder mennesker”.
Ledelsesgrundlaget ”God ledelse i Skanderborg Kommune” sætter retning for og forventninger til, hvordan god ledelse skabes hos os.
Vi tror samtidig på, at tillid og frisættelse giver medarbejderne de bedste betingelser for at lykkes i kerneopgaven. Vi løser mangeartede opgaver, og et stærkt fællesskab er dermed en forudsætning. Vi arbejder fokuseret på at videreudvikle en organisation, som er stærk på et fælles formål, høj på tillid og fælles om ansvaret.
Ledelse i Plejedistrikt Skanderborg skal derfor være tydelig på retning og skabe de bedste vækstbetingelser for de forpligtende arbejdsfællesskaber, der kan løse og udvikle opgaveløsningen. Dette gør vi blandt andet med en tydelig omsætning af Skanderborg Kommunes kulturforstærkere:
- Vis tillid
- Skab relationer
- Del ressourcer
- Tænk nyt
På den baggrund, har vi besluttet, at ledelsen på Kildegården fremover vil bestå af 2 ledere, den nuværende leder og dig som kommende afdelingsleder.
Som afdelingsleder vil du referere til lederen af Plejehjemmet Kildegården, og sammen vil I være lederteamet på stedet. Vi har sammen et fælles ansvar for drift og udvikling af Kildegården, herunder også et fælles ansvar for økonomien, de faglige resultater, beboernes trivsel og det gode arbejdsmiljø for medarbejderne.Kildegården og Plejedistrikt Skanderborg
Kildegården er i en forrygende udvikling og fremstår som et plejehjem, hvor borgere og medarbejdere trives, hvor vi vægter og prioriterer det gode samarbejde med beboere og pårørende, og hvor kerneopgaven løses med høj faglighed.
Lige nu er vi i gang med at udvikle vores plejehjem med udgangspunkt i de tre bærende principper i ældreloven: beboernes selvbestemmelse, tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse samt samarbejde med civilsamfundet. Som leder er du vigtig for at omsætte disse principper til konkret praksis – i tæt samarbejde med medarbejdere, beboere og familier.
En udvikling der er faldet i tråd med vores fokus på EDEN-filosofien, som handler om at afhjælpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Medarbejdergruppen består primært af uddannede social- og sundhedsmedarbejdere, men der er også ansat ufaglærte og elever. Derudover er der fast tilknyttet sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sanseterapeut samt plejehjemslæge.
Kildegården har et årligt budget på ca. 20 millioner kroner og godt 50 fastansatte medarbejdere samt afløsere og elever.
Kildegården er et af tre plejecentre i Plejedistrikt Skanderborg. Derudover har plejedistriktet to store hjemmeplejegrupper, en stor sygeplejegruppe samt Skanderborg Kommunes fælles akutteam og natsygepleje. Den overordnede ledelse af plejedistriktet består af 9 ledere og en distriktschef, der er hovedansvarlige for distriktets godt 500 medarbejdere.
Som distrikt er vi ambitiøse, målrettede, har høj grad af tillid og tror på, at frisættelsesdagsordenen er vejen frem i forhold til fortsat at udvikle det forpligtende arbejdsfællesskab, så beboerne har det bedst muligt. Vi forventer, at du vil det samme.Din profil
Du har et par års ledelseserfaring – gerne fra et plejehjem eller et døgndækket tilbud – og hviler trygt i din lederrolle, uden at give slip på din faglige baggrund, som f.eks. kan være terapeutisk, pædagogisk eller sygeplejefaglig.
Du træder ind i en med-ledende kontekst, hvor det er centralt, at du evner at facilitere processer og styrke teamsamarbejdet. Du skal kunne skabe rum for fælles beslutninger og understøtte medarbejdernes aktive medejerskab i hverdagen.Vi søger en leder, der
- har blik for både mennesker, drift og udvikling
- tager ansvar, udviser handlekraft og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver – fra faglig sparring til økonomistyring
- At drive arbejdet med medledelse og teamorganisering i tæt samarbejde med medarbejdere og beboere
- skaber engagement og følgeskab gennem tillid, tydelighed og inddragelse
- motiveres af tværfagligt samarbejde, og brænder for at skabe helhedsorienterede løsninger for beboerne
- er nysgerrig, lyttende og løsningsorienteret – også når det er svært
- bidrager til en kultur med højt humør, arbejdsglæde og en anerkendende tilgang
Kort sagt: Du er både strateg, kulturbærer og facilitator – og du har mod på at gå forrest i en værdibaseret ledelsesopgave med stor betydning for både beboere og medarbejdere.Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Venja Hansen, leder Plejehjemmet Kildegården på mobil 40 49 42 19.
Du kan også læse mere her
- Plejehjemmet Kildegården
- Pjece om Fællesskabshuse og plejehjem
- Ledelsesgrundlag Skanderborg Kommune
- Direktionens Udviklingsspor 2025
- Skanderborg kommunes vision
- EDEN Danmark
Ansøgningsfrist og det videre forløb
Der er ansøgningsfrist den 18. maj 2025.
Vi vil gerne modtage din ansøgning sammen med CV og evt. andre relevante bilag.
1. samtalerunde afholdes onsdag den 23. maj 2025.
2. samtalerunde afholdes torsdag d. 3. juni 2025.
Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, vil du mellem de to samtaler få udarbejdet en personprofil. Derudover vil vi til anden samtale runde bede dig forberede en case til samtalen.Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling, der ønskes besat iht. gældende overenskomst pr. 1. august 2025.
Hvis vi tilbyder dig en stilling, vil vi bede om referencer og straffeattest.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!