Social- og Sundhedsassistent til Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Region Sjælland



Vil du arbejde med hygiejne, teknik og kvalitetssikring? Vægter du præcision, udvikling og et godt arbejdsmiljø?
Så er vi 14 dedikerede medarbejdere i Sterilcentralen på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., der søger en kollega mere fra den 1. juli 2025, 37 timer pr. uge.
Sterilcentralen er en del af Anæstesiologisk afdeling, som også består af et Intensiv-, Opvågnings-, Operations- og Anæstesi afsnit.

Vores primære opgave er at genbehandle de kirurgiske instrumenter, der anvendes på operationsgangen, fødegangen og i ambulatorierne. Vores arbejde består i kvalitetskontrol og at sikre sterilitet, sporbarhed og vedligehold af instrumenterne samt kontrol af de maskiner vi betjener. Vi har derfor et tæt samarbejde med afdelingerne, teknisk afdeling, samt vores leverandører.

Udover hele genbehandlingsdelen har vi også et depot, hvor vi pakker vogne med instrumenter og engangsartikler til udvalgte operationer. Desuden leverer vi sterile engangsartikler til udvalgte afdelinger.

Vi prioriterer et højt serviceniveau for at sikre flowet, og levere de rette produkter af høj kvalitet, rettidigt til afdelingerne. Vi afhenter og leverer instrumenter og varer på afdelingerne, ligesom vi selv varetager rengøringen i eget afsnit.

Vi søger en engageret og fleksibel kollega, der er interesseret i en afvekslende hverdag, hvor man veksler mellem funktionerne. Det kræver en god fysik, idet vi arbejder med en del tunge forflytninger, ligesom vi står og går meget i løbet af dagen. Desuden kræver det, at du er struktureret, kan skabe overblik og prioritere i spidsbelastede situationer.

Vi har fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø med en åben dialog og anerkendelse af hinanden i samarbejdet. Der er hele tiden gang i mange nye spændende projekter. Vi prioriterer derfor kompetenceudvikling af hver enkelt medarbejder, så vi kan inspirere hinanden, og sammen udvikle vores afsnit og matche de krav, der stilles til en sterilcentral i fremtiden også.

Vi har ressourcepersoner indenfor bl.a. hygiejne, forflytning, IT sporbarhedssystemet T-Dok, depotfunktion og varebestilling, mentor, apparatur og validering samt arbejdsmiljø.

Vi planlægger en grundig og individuelt tilrettelagt oplæring i specialet, med udgangspunkt i din viden og kompetencer. Ligeledes forventes det, at du tager en sterilassistent uddannelse, når du har opnået en grundlæggende erfaring i specialet.

I Sterilcentralen arbejder vi fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 6-19 i henholdsvis dagvagter og senvagter (mødetiderne er aktuelt hhv. kl.6-14, kl.7-15, kl.10-18 eller kl.11-19). Dertil vil der forekomme enkelte planlagte dagvagter på lørdage, søndage eller helligdage hen over året, idet vi max må holde lukket 2 dage ad gangen af hensyn til operationskapaciteten. Der kan også forekomme enkelte tilkald udenfor åbningstid i akutte situationer.

Hos os kan du forvente

  • oplæring i afsnittet med mentorordning
  • en del af et dedikeret team, hvor alle bidrager til fællesskabet
  • et afsnit, der arbejder med udvikling og forbedring af bl.a. kvalitet og hygiejne
  • faglig sparring med erfarne kolleger
  • løbende undervisning i håndtering af produkter, instrumenter og maskiner
  • skiftende flow og arbejdsopgaver
  • sterilassistent uddannelsen
  • at blive en del af en arbejdsgruppe med fokus på at varetage specifikke nøglefunktioner.

Vi ønsker en kollega der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • evt. har erfaring fra en sterilcentral eller operationsgang eller har erfaring med hygiejne og logistik
  • har gode IT-kundskaber og teknisk flair
  • er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • bidrager til et godt samarbejde og har en positiv tilgang til forandringer
  • har en god og stabil fysik
  • har et godt overblik, og er i stand til at kunne strukturere og prioritere opgaverne ved spidsbelastninger.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Oversygeplejerske Catrine Clausen på tlf. 56 51 58 78.
Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 15. maj 2025
Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 20. maj 2025

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Catrine Clausen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
56515878

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus

QUICKNR.
042345

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
28. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
15. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!