Sejlinteresseret respirator hjælper til 12 times dagvagt hver torsdag

DUOS



Sejlinteresseret respirator hjælper til 12 times dagvagt hver torsdag

Overview
Hej mulige hjælper, Mit navn er Anders Lehmann. Jeg søger en praktisk anlagt handicaphjælper med lyst til at blive klog på min respirator (Trilogy1), hjælpe med personlig pleje, passe på mit helbred, skrue på min sejlbåd og tage en sejltur på Øresund i ny og næ. Jeg kan tilbyde 4 faste 12 timers dagvagter pr./md - måske du kan være interesseret i et job som respiratorhjælper hos mig? Du overtager stillingen efter fælles aftale – gerne inden længe, men når det passer med din kalender - Vagterne Stillingens vagter er fordelt således: Hver torsdag – alle dage fra kl. 08-20 Bidrag til dækning af vagter ved sygdom og ferie vil også være en stor hjælp for mig - måske du kan/vil tjene lidt ekstra i sommerferien 2025? - Opstart Du får 5-6 lønnede oplæringsvagter fra kl. 08.00-20.00 sammen med en øvet hjælper. Hjælpererfaring er ingen forudsætning - men altid et plus. Stillingen hos mig kræver desuden, at du efter oplæringen og inden overtagelse af stillingen kommer på respiratorkursus - lønnet 1 dags kursus. Jeg vil også bede dig om en fuldmagt, til at indhente din straffeattest. - Hjælperprofil Kvinde/mand, ikke-ryger med kørekort, bosiddende i Storkøbenhavn. Du har et godt helbred, er opmærksom, praktisk anlagt, har mod på at udføre personlig pleje, kan svinge en støvsuger, bage en gang boller, sætte en skrue i og ikke bleg for at køre kassebil. Lyst til tur hygge og træffe min kæreste må du også gerne være frisk på. Kan du også lide at sejle, hjælpe med bådklargøring og har du måske duelighedsbevis, er det en fordel. Jeg har nemlig en sejlbåd vi skal håndtere og vedligeholde sammen. Det lyder måske vanskeligt, men fungerer fint. Kig evt. gerne ind på Facebook siden "Wavester" eller hjemmesiden Wavester.dk og se hvad jeg kører og laver. - Lidt om stillingen Stillingen har tidligere været besat af bla. en freelance journalist, en arkitekt, en kunstner og en musiker, som alle har suppleret deres øvrige indtægt. På en del vagter - særligt efterår/vinter - har du god tid til at beskæftige dig selv med f.eks. lektier, hobbyer o.lign. Forår og sommer foretrækker jeg at være ude, og når det er muligt, tager vi ud at sejle i min sejlbåd – håber du ikke så let bliver søsyg? En planlagt ansættelse under 1 år er ikke interessant for mig - så tænk rigtig godt over dine planer og om et hjælper job er noget for dig. - Lidt om mig Jeg er 56 år, lammet fra halsen og nedefter efter en ulykke i 1999. Jeg sidder i elektrisk kørestol og bruger respirator/pacer. Min hjælperordning kører i 24 timer fordelt på 12 timers vagter og cirka 10 gode hjælpere. Jeg/du har hjemmepleje assistance hver morgen til bad og øvrig personlig pleje. Min lejlighed ligger i stuen, har hjælperværelse, loftlift og en dejlig stor terrasse. Jeg bor på Engvej mellem Øresundsvej og Italiensvej bagved Amager strandpark. Interesser: Sejle i min sejlbåd. Ombygge sejlbåd til handicapsejlads (gerne med din hjælp). Konstruere hjælpemidler til handicappede. Trille ture langs stranden og slikke sol i havnen. Tage min kasse bil og besøge venner/familie. Lyder dette som noget for dig, vil jeg blive glad for at modtage en mail eller et ring – . / Mobil: +4524631577 De bedste hilsner Anders Lehmann


Placering

Geografiske områder

Freelance
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!