Bavne Ager søger SSH til fast dagvagt - er det dig vi mangler?

Ok-fonden



OK-Fonden Bavne Ager søger social- og sundhedshjælper til fast dagvagt i Birkelunden
Vi står lige nu, og mangler faglært social- og sundhedshjælper til en fast fuldtids dagvagt i Birkelunden. Du skal have lyst til at løse vores kerneopgave, men stor faglighed, omsorg, masser af smil i hverdagene og fast hver anden weekend.

Bavne Ager er et hus, der emmer af omsorg og respekt for beboerne, og hvor vi tør tænke utraditionelt. Vi har en uformel tone, masser af humor og der er ikke langt fra ord til handling. Du vil opleve en synlig og nærværende ledelse, der brænder for at gøre Bavne Ager til et af de allerbedste plejehjem. Bavne Ager består af tre lunde, men vi betragter os som ét hus, og vi hjælper hinanden. Derfor kender vi alle kolleger og beboere i huset.

Du kan læse mere om vores plejehjem på vores hjemmeside her.

Hvem er du – er det lige dig, vi har gået og ledt efter?

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper, og ønsker en attraktiv hverdag med trivsel og frihed, hvor du kan udfolde dig fagligt og menneskeligt.
  • Du kan lide at blive fagligt udfordret og at have de mest forrygende, dygtige og sjove kolleger.
  • Du er dygtig og med evnen til at reflektere over de ting, du observerer.
  • Du er som person varm, imødekommende og ser beboere, pårørende og familie som vigtige samarbejdspartnere.
  • Du er en teamplayer, men kan også lide at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.

Faglighed og menneskelighed – vi tror på dig!
På OK-Fonden Bavne Ager lægger vi vægt på, at plejen altid tager udgangspunkt i beboernes egne ønsker, behov, ressourcer og livshistorie. På denne måde vil beboeren opleve et værdigt liv med selvbestemmelse og tryghed.

Vi arbejder ud fra en personcentreret og rehabiliterende tilgang, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.

På Bavne Ager er faglighed og vores menneskelige værdier to sider af samme sag.

Helt afgørende er det, at du kan lide at dyrke relationer og samvær med Bavne Agers beboere. Det er nemlig for beboerne, at vi er her.

Ansøgning – det behøver ikke være så svært …
Vi ønsker, at det er nemmere at komme i betragtning, og derfor behøver du ikke skrive en lang ansøgning. Send i stedet dit CV og få linjer om, hvad din motivation for jobbet er, nedenfor i ansøgningsblanketten. Du er også meget velkommen til at sende en SMS til 21 56 39 75 med dit navn, og så kontakter vi dig til en evt. rundvisning og en kop kaffe. Vi vil jo langt hellere bare møde dig og høre om dine erfaringer og kompetencer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Staal på telefon: 21 56 39 75.

Ansættelsesdato: hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 16. maj

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale.

De bedste hilsner,

dine kommende kolleger på Bavne Ager

Afdeling: Bavne Ager (plejehjem)

Ansøgningsfrist: 16 May 2025

Placering: Bavne Ager 1-3, 3250, Gilleleje, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!