Social- og sundhedsassistent søges til attraktiv stilling på Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5 i Middelfart
Region Syddanmark
Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende speciale?
Vi tilbyder en stilling pr. 1. juli 2025 på 37 timer ugentlig i blandede vagter.
Vi vil gerne have dig til at indgå i 12 timers vagtlængde med weekendvagt hver 3. weekend. Vi arbejder primært 12 timers vagter i både hverdage og weekender.
Du får en udfordrende arbejdsdag, hvor vi arbejder i faste teams og hvert team varetager pleje og behandling af typisk 3-4 patienter.
Vores referenceramme er relation mellem patient og kontaktperson som bærende værdi. Det betyder, at vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang hvor tillid, rammer, struktur og tydelighed samt en meningsfyldt hverdag er vigtige elementer.
Derudover arbejder vi med patienternes individuelle recovery-proces og har fokus på patient- og pårørendeinddragelse. Vi arbejder med Fælles Beslutningstagning, som en central del af tilgangen til samarbejde mellem patient og kontaktpersoner. Desuden har vi fokus på at kvalificere arbejdet med patientnær dokumentation. Det er en forventningen, at du også har lyst til at deltage aktivt i organisationens og afsnittets udvikling.
Vi ser positivt på, at du har psykiatrisk erfaring og evt. har psykiatrisk efteruddannelse.
Vejlederrolle og læringsmiljø
Som medarbejder hos os forventes det, at du bidrager aktivt til et positivt og udviklende læringsmiljø for elever og studerende generelt. Du vil få en central rolle som vejleder, hvor du med afsæt i dine faglige og personlige kompetencer understøtter deres faglige udvikling og sociale trivsel. Vi lægger vægt på, at du kan indgå i vejlederopgaven, at du er engageret, reflekterende og nysgerrig i din tilgang til vejledning. Vi værdsætter, at du vil dele din viden og erfaring i en anerkendende og inkluderende tone.
Afsnit P5 er et åbent rehabiliteringsafsnit for patienter med retslige foranstaltninger og i længerevarende forløb. Afsnittet er derudover indrettet med integreret åben/lukket funktion, der giver mulighed for etablering af lukket funktion ved behov. Afsnittet har små lejligheder med stue, soveværelse og bad til alle patienter. Der er fælles opholdsarealer både ude og inde. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af sekretær, læge, socialrådgiver, pædagoger, social-og sundhedsassistenter samt sygeplejersker i et tæt og engageret samarbejde.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som:
- Formår at skabe relationer til svært psykisk syge og arbejde med disse over tid i lange forløb
- Er åben og direkte i sin kommunikation
- Er god til at lytte og har situationsfornemmelse
- Er ansvarsbevidst i omgang med andre mennesker
- Kan rumme emotionel adfærd og mulige konfliktfyldte og akutte situationer
- Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt
- Er villig til at udvikle faglighed i samspil med kollegaer
- Er opsøgende i forhold til arbejdsopgaver, viden og psykiatrisk sygepleje
Al begyndelse er krævende, og vi støtter dig derfor med tilbud om:
- Fælles personaleintroduktion sammen med andre nyansatte
- Individuelt tilpasset introduktionsperiode i afsnit P5
- Undervisning for nyansatte ifølge årshjul
- Relevante kursustilbud og uddannelse; bl.a. uddannelse i konflikthåndtering
Vi kan tilbyde dig:
- Et udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation i en fagligt velfunderet personalegruppe
- Et alsidigt og udfordrende job i et velfungerende afsnit, der har et godt samarbejde med afsnittets patienter
- Et godt arbejdsmiljø og stort sammenhold
- En åben kultur, hvor der altid er plads til at stille spørgsmål og reflektere
- Supervision ved psykolog min. 4 x årligt
- Daglig refleksion
- Et krævende, men spændende speciale hvor du kan dygtiggøre dig inden for psykiatrisk sygepleje
- 2 temadage årligt
Psykiatrisk Afdeling Middelfart har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer, som varetager den samlede retspsykiatri i Region Syddanmark med en døgnkapacitet på 84 pladser fordelt på fem retspsykiatriske afsnit med akut modtagefunktion samt et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Der er desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion.
Derudover varetager Psykiatrisk Afdeling Middelfart den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet, med et befolkningsunderlag på ca. 107.000 indbyggere, fordelt på et almenpsykiatrisk afsnit samt en Lokalpsykiatri.
Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold med både tog og bil.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt konst. oversygeplejerske Charlotte Madsen på mail: eller tlf.: 28 73 83 65. Det er også så muligt at kontakte stedfortræder Anja Poulsen på mail:
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg. Ved evt. spørgsmål kontaktes TR Ken Nørregaard på tlf. 30 44 87 20.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.
VI glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 22. maj 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22 - mandag den 26. maj 2025.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Middelfart
Ansøgningsfrist: 22 May 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.