Ansøgningsfrist: Løbende Sommerferievikariater på Plejehjemmet Lindely
Gentofte Kommune
Er du studerende måske på en sundhedsfaglig uddannelse, og kunne du tænke dig et spændende sommerferiejob, hvor du har mulighed for at lære nyt og samtidigt gøre en forskel for andre? Så læs med her.
Om jobbet
Lindely er et plejehjem med ca. 70 medarbejdere, der hver dag arbejder for at give vores 65 beboerne den bedste tid, og vi vil gerne have dig med på holdet!
Som sommerferievikar vil du, efter grundig oplæring, varetage personlig pleje, understøtte sociale aktiviteter og praktiske opgaver såsom almindelig oprydning, deltagelse i måltider og opfyldning af varer.
Vi går meget op i, at Lindely skal være et rart sted at være – både som hjem for beboerne og som arbejdsplads. Vi afholder forskellige hyggelige arrangementer for beboerne i vores aktivitetscenter og benytter vores dejlige have meget om sommeren.
På Lindely har vi fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø, og ser vigtigheden af dine personlige kompetencer og inddragelse af disse. Vi har desuden et tæt og godt samarbejde med beboernes pårørende.
Du kan læse mere på vores hjemmeside www.lindely.gentofte.dk
Vi tilbyder
Som vikar hos os vil du få en grundig introduktion til opgaverne og blive del af et arbejdsfællesskab, hvor alles input har værdi. Vi tror på, at vi kan lære noget af hinanden, og vi bruger tid på at lære dig godt at kende og sørger for, at du bliver godt integreret hos os. I en tryg hverdag vil du blive fagligt udfordret - og så får du en masse gode stunder med beboere og kollegaer.
Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende og måske i gang med en sundhedsfaglig uddannelse. Derudover udviser du næstekærlighed og omsorg over for de mennesker, du møder på din vej, herunder i arbejdet på Lindely.
Som person er du rummelig og positiv og interesseret i at blive klogere på ældre menneskers historie og hverdag.
Ansøgning
Synes du, det lyder spændende? Så send en kort mail via linket med motiveret ansøgning, et par linjer om dig selv og evt. erfaring fra tidligere arbejde.
Du er også velkommen til at ringe til afdelingsleder Latifa El Barkani på 21787526 eller afdelingsleder Suzette Poulsen 21820541.
Løn efter gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Latifa El Barkani
Daglig leder
Mobil: 21 78 75 26
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.