Specialskole i Greve søger pædagogisk personale senest pr 1. august 2025

Greve Kommune



Specialskole i Greve søger pædagogisk personale senest pr 1. august 2025

Brænder du for at arbejde med børn og unge fra 0. til 6. klasse med særlige udfordringer? Kan du, i samarbejde med 47 kompetente kolleger, skabe og udvikle et trygt miljø, hvor børn og unge får mulighed for at leve op til deres fulde potentiale? Så hører vi gerne fra dig.

På Bugtskolen har vi særligt fokus på trivsel og læring. Vi understøtter elevernes selvhjulpenhed, samt sætter rammer som sikrer vores elever en alsidig udvikling med skarpt øje for deres potintiale.

Vi arbejder åbent og nysgerrigt og ser alle børn og unge, som unikke med hver deres behov, ressurcer og kompetencer.

Hvem er vi:
Bugtskolen er en specialskole i Greve Kommune for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, problematikker indenfor autismespekteret og tilhørende komorbiditeter, som fx udviklingsfortyrrelser og psykiske vanskeligheder. En gruppe af vores elever har ydermere multiple funktionsnedsættelser.

Der er stor spredning i elevernes forudsætninger for læring, og derfor skaber vi sammen på Bugtskolen, på tværs af faggrupper, rammer for at fremme alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet, så alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere.

Som pædagogisk personale på Bugtskolen er din rolle sammen med kollegaer at understøtte barnet i undervisningen, samt være understøttende på barnets alsidige læring i SFO tiden. Gerne ved at gøre brug af varierende tilgange til udvikling og læring gennem bevægelsesmæssige, musike, æstetiske og kreative processer

Vi forventer at du:

  • Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller har erfaring som pædagogmedhjælper
  • Du har gerne erfaring og viden om bla autismepædagogik, low arrousel tilgang og betydning af visuel understøttelse
  • Du bruger dig selv og din faglighed i relationen til børnene og de unge, der har brug for din støtte.
  • Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg.
  • Du har erfaring med at vurdere og opstille målsætninger og udviklingsplaner
  • Du kan tænke alternativt i forhold til at iværksætte aktiviteter, der udvikler både elevens og gruppens kompetencer.
  • Du har erfaring med at anvende ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation) og ADL. ( Almindelig Dagligdags Læring )
  • Du har en legende tilgang og bruger musik, bevægelse og sansestimulation som redskaber i dit arbejde
  • Du har erfaring med personlig pleje af børn og unge.
  • Du er engageret, har en positiv tilgang og har gode relationelle kompetencer
  • Du er empatisk og nærværende i samarbejdet med både børn, forældre og kolleger.

Vi arbejder med udgangspunkt i Greve Kommunes børne- og ungesyn og ser derfor alle børn og unge som unikke med hver deres individuelle behov, ressourcer og kompetencer. Vi lægger vægt på en positiv tilgang til hinanden, hvor vi alle har et fælles ansvar for at skabe en god skole.

Du vil møde en udviklingsorienteret ledelse, som sammen med et engageret personale, PPR og forældre, tænker læring i et bredt perspektiv.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere, pædagogiske assistenter og/eller pædagogmedhjælpere. Vi har tilsammen ansvaret for klassens trivsel og læring, pædagogiske aktiviteter samt forældresamarbejdet.

På Bugtskolen har vi undervisning fra kl 8.00 til 14.00 hver dag, og derefter tilbyder vi SFO/ klub. Din arbejdstid vil derfor ligge i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.30.

Vi har åbent i alle skoleferier, undtagen mellem jul og nytår, og dagen efter Kr. himmelfart

For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til pædagogisk afdelings leder Susanne Bournonwille telefonnummeret 43973180.

Vi holder "åbent hus" hvis du er nysgerrig på at møde os inden du søger den 15. maj 2025

Stillingerne ønskes besat 1. august 2025

Ansøgningsfrist er den 3. juni 2025

Samtaler afholdes 11. juni 2025 efter kl. 13,00

Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer, dog kan andet aftales inden evt. ansættelse.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes et særligt specialskoletillæg.

Ved ansættelse i Greve Kommune indhentes straffeattest og børneattest.

Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.

Afdeling: Hundige Alle 11 2670 Greve

Lokation: Greve kommune Bugtskolen

Ansøgningsfrist: 03 Jun 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!