Timeafløsere til Endokrinologisk Sengeafsnit 42-4
Region Sjælland
Kalder alle social- og sundhedsassistenter:
Vi søger timeafløsere til vores afløserkorps.
På Endo 42-4 har vi et helt særligt sammenhold, hvor vi giver plads til forskellighed, vi har det sjovt sammen og der er tonsvis humor, som giver hverdagen kulør.
Endokrinologisk sengeafsnit byder på en bred palet af patientforløb og et højt patientflow. Vi er et team af både erfarne og nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og vi løfter i flok.
Vi pryder os af at være et afsnit, der har et godt tværfagligt samarbejde med læger, diætister, fys- og ergoterapeuter og socialsygeplejersker.
Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, og for os er det vigtigt at alle føler sig inkluderet og godt tilpas, samtidig med at vi også sætter stor pris på engagement fra dig.
Vi prioriterer det faglige niveau for patienter med endokrinologiske sygdomme meget højt, og vi har også fokus på akutte patienter i komplekse og kritiske tilstande, samt patienter med sociale problemstillinger.
I afsnittet tilbydes der løbende relevant undervisning i endokrinologi og andre medicinske emner. Så der er, med andre ord, rig mulighed for at erhverve sig nye kompetencer inden for det medicinske område hos os.
Afsnittet er normeret til 23 sengepladser, hvor vi sammen med resten af sygehuset, deler overbelægningen, da Holbæk Sygehus er et akutsygehus.
Vi søger dig, der:
- Er nysgerrig og har lyst til at arbejde med den medicinske sygepleje og de mange facetter heri.
- Ønsker at dygtiggøre dig inden for det endokrinologiske speciale.
- Er reflekterende og positiv i din tilgang, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger og bringer konstruktive ideer på banen.
- Har lyst til at tage ansvar og dermed vise selvstændighed.
Vi tilbyder:
- Vagter efter dine præferencer, med 2 introvagter i hvert vagtlag.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på at hjælpe hinanden.
- Dygtige og engagerede kolleger og samarbejdspartnere.
- Et arbejde med akut og kompleks sygepleje.
- Nærværende ledelse der prioriterer faglighed og arbejdsmiljø, hvor døren altid står åben.
Ansættelsesforhold:
- Vi forventer at du har en dansk autorisation.
- Vi forventer at du tager to vagter om måneden, og har du mod/lyst til flere, så finder vi helt sikkert nogle flere vagter til dig.
- Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
- Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske
Natascha Schak Linnemand på 21 19 68 89 eller sende en mail til
Stillingen ønskes besat pr. 01.06.2025 eller snarest muligt.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv
Søg jobbet
ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus
QUICKNR.
042657
JOBTYPE
Deltid under 21 timer
OPSLÅET
5. maj 2025
ANSØGNINGSFRIST
31. maj 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.