Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner

Region Hovedstaden



Vi søger en ny oversygeplejerske i vores Modtagelse/akut ambulatorie, hvor vi på daglig basis behandler alle former for hæmatologiske patienter med akutte symptomer.

Om modtagelsen/ afsnit 4034:
I modtagelsen har vi et tæt samarbejde med læger og sekretærer omkring hurtig visitation og behandling. 75 % af de patienter der møder op bliver udskrevet igen, ofte med opfølgning i vores daghospital.

Modtagelsen består af 10 sygeplejersker, der i alder og erfaringsmæssigt spænder bredt. Fælles for alle er et højt sygeplejefagligt engagement og ønske om at tilrettelægge det akutte patientforløb bedst muligt i samarbejde med patient og pårørende.

Sygeplejerskernes arbejde i modtagelsen er grupperet i forskellige funktioner, og består bl.a. i:

En akut funktion, en elektiv funktion, en udredningsfunktion og en visiterende funktion. Det er primært oversygeplejersken, der varetager den visiterende funktion i tæt samarbejde med vagthavende læge, hvor det vurderes, hvilke patienter, der skal indkaldes til vurdering og evt. indlæggelse. Derudover består Modtagelsen også af en knoglemarvsbiopsi-hold der består af en social- og sundhedsassistent samt FADL-vagter.

Åbningstiderne i modtagelsen er alle hverdage fra kl. 8.00-18.00. lørdage møder 1 sygeplejerske ind fra kl. 8.00- 15.00.

Vi tilbyder et job, med fokus på:

  • Faglig ledelse i en ambitiøs afdeling for en patientgruppe, hvor behovet er en blanding af vejledning, konsultation og akut sygepleje. Der skal på daglig basis triageres, prioriteres og løses opgaver af dig og den tværfaglige personalegruppe. Hverdagen er altså foranderlig, udfordrende og spændende.
  • At du indgår i et tværfagligt ledelsesteam bestående 1 lægelig afsnitsleder, hvor I sammen leder den samlede afdelings modtagelse, hvor der yder sygepleje og behandling til patienter med hæmatologiske sygdomme
  • En alsidig hverdag, hvor der er brug for dig til at kommunikere tydeligt, skabe overblik, sætte struktur og inddrage patienter og pårørendes perspektiv i dagligdagen, så vi hele tiden arbejder for de optimale patientforløb
  • Fagligt dygtige medarbejdere med varierende anciennitet, der brænder for patienterne og kerneopgaverne, og hvor afsnittets kliniske sygepleje specialister bidrager til fortsat udvikling af sygeplejen
  • At blive en del af et større ledelsesteam i afdeling for Blodsygdomme, hvor vi prioriterer mental trivsel og tværfagligt samarbejde
  • Tæt samarbejde om den faglige udvikling i samarbejde med klinisk sygeplejespecialist.
  • Faglig og koordinerende sparring og støtte til ledelse af knoglemarvsbiopsi-holdet, for at sikre effektiv udførelse af procedurerne med patienten og pårørende i fokus og som er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og standarder

Vi ønsker af dig som oversygeplejerske, at du:

  • Har ledelseserfaring fra en lignende stilling og erfaring med det hæmatologiske speciale
  • Er nysgerrig og lyttende, beslutningsdygtig og kan kommunikere tydeligt i en omskiftelig hverdag, hvor faglige interesser kan kollidere
  • Har mod på ledelse i et tværfagligt, ambitiøst team, hvor du formår at inddrage og skabe gennemsigtighed i hverdagen
  • Tænker nyt, ser muligheder og er orienteret mod fortsat at opretholde en velfungerende enhed, hvor respekt for det tværfagligt samarbejde og det sunde arbejdsmiljø er i fokus
  • Er med til at vise vejen for sygeplejen

Om os:
Du kan læse mere om Afdeling for Blodsygdomme på vores hjemmeside herog besøge vores instagramprofil her

Ansøgningsfrist:
Stillingen er til besættelse pr. 1/9-2025 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er den 19.05.2025. Bemærk at ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Er du blevet nysgerrig og vil du gerne vide mere, så skal du endelig kontakte chefsygeplejerske Hanne M. Pedersen tlf.: 3545 1122

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Taktsnævn.

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 19 May 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!