Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker som timeafløsere til sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers

Region Midtjylland



Har du lyst til at være en del af sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers? Så søger vi lige nu social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker som timeafløsere.
Vi søger timeafløsere der har særlig interesse for psykiatrien, som kan indgå i den daglige drift ved sygdom og ferie eller i perioder med øget belastning.

Hvem er vi?
Siden marts 2025 har afdeling S3 været et åbent/skærmet sengeafsnit, som varetager den psykiatriske behandling af indlagte patienter med primært psykoselidelser, men også patienter med personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Sengeafsnit S3 har plads til 14 patienter, og vi modtager patienter bosiddende Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.

Du bliver en del af en engageret personalegruppe med høj faglighed, hvor vi sætter patientsikkerheden i centrum.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
  • brænder for det psykiatriske speciale og for at arbejde med en ofte marginaliseret målgruppe.
  • har psykiatrisk erfaring.
  • er fleksibel og ansvarsbevidst.
  • trives i et arbejdsmiljø med både struktur og uforudsigelighed.
  • tager ansvar for at inddrage patienter og de pårørende i behandlingen.
  • har en tålmodig, anerkendende og rummelig tilgang til patientmålgruppen.
  • har lyst til at lære og bidrage aktivt i et sengeafsnit, der er i en rivende udvikling.

Vi tilbyder:

  • mulighed for at være tilkaldevikar i primært aftenvagter, nattevagter samt weekendvagter.
  • en grundig introduktion og oplæring.
  • spændende vagter med faglige udfordringer.
  • et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • engagerede kolleger som står klar til at byde dig velkommen.

Kan du se dig selv hos os som timeafløser så send os din ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig.

Samtaler afholdes løbende. Start snarest muligt.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit S3

Ansøgningsfrist: 03 June 2025

Placering: Dr. Boulevard 15, 8930, Randers NØ, Danmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!