Ferieafløsere til udekørende Distrikt Brejning-Smidstrup
Vejle Kommune
Vi søger ferieafløsere til vores udekørende hjemmeplejedistrikt i Brejning-Smidstrup. Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt.
Som ferieafløser i Brejning-Smidstrup tilbyder vi dig et spændende job med fokus på faglighed, høj kvalitet, tværprofessionelt samarbejde, god kommunikation,fantastiske kollegaer og plads til humor. Du vil modtage god oplæring, så du føler dig rustet til at starte.
Måske er du studerende og har en lang sommerferie foran dig, eller måske er der her muligheden for, at du kan snuse til, hvad det vil sige at arbejde i hjemmeplejen.
Så er det nu du skal søge.
Vores kerneopgave er
…at hjælpe og støtte borgeren med at kunne mest muligt selv, ud fra en rehabiliterende tilgang.
Vi tilbyder dig
- Højt til loftet og en positiv tilgang til hinanden
- Et struktureret introduktionsforløb
- Et selvstændigt og afvekslende arbejde
- Engagerede og dygtige kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Tilbud om kollegial sparring bla. ved ugentlige tværfaglige Team – og rehabiliterings møder
- Et tværfagligt sammensat team af SOSU-personale (hjælpere og assistenter), ufaglærte, sygeplejersker og terapeuter
Vi forventer af dig, at du
- Har overblik, gå-på-mod og vægter fagligheden højt
- Kan arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang
- Udviser engagement og har en positiv tilgang til dit arbejde
- Arbejder selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde – både mono- og tværfagligt
- Ser fremskridt/udvikling som en naturlig del af vores hverdag
- Udviser ansvar, fleksibilitet og stabilitet og trives i en omskiftelig hverdag
- Er struktureret og god til dokumentation
- At du bidrager til godt kollegaskab og arbejdsmiljø
- Har kørekort
Vores personalepolitiske værdier er
- Sig det!
- Giv anerkendelse!
- Brug de frie rammer!
- Spil hinanden gode!
Om os
Distrikt Brejning-Smidstrup hører til på det nye Kong Gauers Gård, Eventyrhaven 14 i Børkop.
Vi er en mindre gruppe medarbejdere, der består af plejepersonale, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og teknisk servicepersonale.
Distriktet dækker yderområderne i Børkop Kommune, som Brejning, Smidstrup, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær m.m. Det er derfor en forudsætning at du har kørekort og er glad for at køre bil.
Vi stiller en bil til rådighed på din vagt.
Distriktet er uddannelsessted for SSH- og SSA-elever samt sygeplejestuderende, hvilket bibringer ny viden til distriktet samt spørgsmål til vores praksis.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om vikariater som ferieafløsere.
Hold dig ikke tilbage, hvis du har spørgsmål, ring til:
Distriktsleder Tina Thrane Henriksen tlf. 30 84 39 25.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning hurtigst muligt og seneste 25. maj 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbene.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.