Demensafsnit Valmuen på Aaglimt

Vesthimmerlands Kommune



Ansøgningsfrist: 25. maj 2025

Er du klar til nye udfordringer sammen med os i Valmuen, som er et demensafsnit på Plejecenter Aaglimt ? Har du en sundhedsfaglig uddannelse som SSH eller SSA, håber vi på en ansøgning fra dig.

Stillingsbeskrivelse
Sundhedsfaglig medarbejder med fokus på personcentreret omsorg.

Plejecenter Aaglimt søger medarbejdere, som har lyst til at være en del af et hus, hvor beboerne er i centrum samtidig med, at vi har fokus på det gode arbejdsmiljø.

Derfor er værdier såsom rummelighed og forståelse afgørende, da vi på den måde skaber trivsel for de der bor, arbejder og færdes i huset.

Hvem er Plejecenter Aaglimt?
Plejecenter Aaglimt er placeret i naturskønne omgivelser og rummer i alt 43 boliger.

Boligerne er fordelt på fem afdelinger, hvortil den ene er en demensafdeling.

" Herre i eget liv "
Kerneopgaven på Aaglimt er, at beboerne er ”Herre i eget liv”.

Det betyder, at vi i høj grad inddrager beboerne således, at de får mulighed for at udfolde deres ressourcer og virkeliggøre deres egne drømme.

På den måde sikrer vi ligeværd og respekt – både hos vores beboere og medarbejdere. Vi tror nemlig på, at trivsel hos vores medarbejdere er afgørende for, at vi kan give vores beboere et godt hverdagsliv.

Hvad bliver du en del af?
Du vil blive en del af demensafsnittet, Valmuen.

På Plejecenter Aaglimt sikrer vi trivslen ved at arbejde med personcentreret omsorg.

Alle mennesker er unikke. Derfor er det vigtigt for os, at både beboere og medarbejdere mødes og behandles som sådan.

Hertil udtaler en af vores medarbejdere:
Vi møder hinanden med rummelighed og forståelse og jeg føler altid, at jeg bliver mødt i øjenhøjde og med respekt”

Vores fokus er rettet mod beboerne og når beboerne trives, har det stor indvirkning på medarbejderne, hvor samarbejdet bliver styrket og fællesskabet bliver større.

Vi forventer at du:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund. SSA eller SSH
  • Har en anerkendende og tillidsfuld tilgang
  • At du har et ønske om at arbejde med personcentreret omsorg
  • Kan arbejde alene, men vægter samarbejde med kolleger højt
  • Møder dine medmennesker med respekt og forståelse
  • Er fagligt velfunderet og struktureret
  • Har en positiv indstilling og er omstillingsparat
  • Trives med uforudsigelige opgaver

Hvad tilbyder vi dig?
Weekendvagt hver 2. weekend.

Vi tilbyder en fastansættelse. Timetallet drøftes til samtalen.

Du bliver en del af et hus, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer i hele huset ( hvis du er SSA )

Vi giver dig kompetenceudvikling samt medindflydelse på udvikling- og forbedringstiltag, bl.a. via MySkills

Vi rummer og forstår hinandens forskelligheder, hvilket sikrer, at vi har tillid til hinanden. Derfor overlader vi ansvar til hinanden samtidig med, at vi samarbejder og sparrer med hinanden.

Ansøgningsfrist:
25. maj 2025

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Otto Jørgensens Vej 1

9620 Aalestrup

Jobtype:
Deltid

Kontaktperson:
Bodil Kjær Nielsen
Telefon: 99667000
Mobil: 22244035

Vesthimmerlands Kommune ligger ved Limfjorden i smørhullet mellem Viborg og Aalborg. En kommune som indeholder dejlig natur med mange muligheder på vand og land til stærke lokalsamfund og byer i udvikling.

Der er omkring 36.500 indbyggere i Vesthimmerland, mens der i selve kommunen er 3.500 ansatte, og administrationen er fordelt på fire administrationsbygninger i henholdsvis Farsø, Aalestrup, Løgstør og Aars. Kommunes slogan er "Lyst til at gøre en forskel"​ mens #voresvesthimmerland​ er fortællingen om Vesthimmerland.

Som kommune arbejder vi hver dag hårdt for at sikre, at vores indbyggere trives og har det godt. Vesthimmerlands Kommune skal nemlig være et godt sted at bo for både børn, unge og voksne.

I Vesthimmerlands Kommune som arbejdsplads er medarbejdernes trivsel og tilfredshed med jobbet fundamental for os. Vi har høj faglighed og leverer kompetent opgaveløsning på baggrund af medindflydelse og medbestemmelse, åben dialog og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi arbejder med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved at inspirere til en sund livsstil og ved at sikre et godt arbejdsmiljø. Vesthimmerlands Kommune er en røgfri arbejdsplads.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!