Social- og sundhedsassistent til plejehjemmet Symfonien Hus 3, Distrikt NordVest, Næstved Kommune
Næstved Kommune
Er du social- og sundhedsassistent, og ønsker du at gå i dybden med pleje- og behandling til den ældre borger med demens, så er du den vi søger.
En øget kompleksitet i borgerforløb, tidligere udskrivelser, flere borgere med demens og opgaveglidning fra hospitalerne kalder på, at vi i den daglige drift kontinuerligt har fokus på at højne kvaliteten. Dette både i form af kompetenceudvikling, men også den faglige kvalitet. Som social- og sundhedsassistent skal du i samarbejde med de øvrige faggrupper sikre, at borgerne får den hjælp, træning, pleje og sygepleje, de har behov for.
Du vil have et tæt samarbejde med forskellige faggrupper, sygeplejersker, hjælpere, ufaglærte, pædagoger, køkkenassistenter og terapeuter. Du vil være omgivet af gode kollegaer, både i huset og på tværs af Distriktet, som alle har det mål, at vi sammen yder en faglig høj indsats med beboernes ønsker og hverdag i centrum.
Du kommer til at have din daglige gang, på en afdeling med 24 beboere, fordelt på to mini-teams, hvor du primært vil være tilknyttet det ene mini-team. Vores personale arbejder i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper med afsæt i personcentreret omsorg.
Vi prioriterer en hverdag, hvor beboerne er i centrum og hvor det lærende perspektiv er grundlaget for vores arbejdsgange og kompetencer.
Vagtplan og arbejdsfordeling planlægges i det lille team på tværs af vagtlag, så vi kan lykkes med kerneopgaven, med afsæt i “Vi ses i morgen”, der læner sig op ad den nye ældrelov. Dog er det ikke forventeligt at man tager nattevagter.
Vi forventer, at du
- har lyst til at arbejde med borgere med demens, som bor på Symfonien
- har en åben og anerkendende tilgang til borgere, arbejdsopgaver og kollegaer
- vil arbejde tværfagligt og lærer af andres faglighed
- har empati i samarbejdet med både borgere og pårørende
- har ansvarlighed og er mødestabilitet
- har grundlæggende IT-kompetencer - vi dokumenterer i Nexus
- vil være med i introduktion af nye kollegaer, afløsere og elever.
Vi tilbyder
- et alsidigt hus hvor ikke to dage er ens
- mulighed for sparring på tværs af faggrupper
- medindflydelse på egen vagtplan
- grundig oplæring og introduktion
- mulighed for medindflydelse på at gøre beboernes hverdag spændende og anderledes.
Plejehjemmet Symfonien har fire enheder med i alt 96 beboere fordelt i to huse, hvoraf alle enheder er skærmede enheder. Alle fire enheder er leve-bo miljøer, hvor der dagligt laves mad i enhedernes egne køkkener. Vi er et hus der samarbejder på tværs af enheder og fagligheder.
- vi ønsker at skabe livskvalitet for vores beboere i trygge og gode rammer
- vi lægger vægt på borgernes mulighed for at opretholde en hverdag, de er glade for, og måske vant til fra tidligere
- vi er samtidig et hus i bevægelse og vores grundtanke er, at aktive borgere er gladere borgere
- vi tilbyder vores beboere individuel pleje, omsorg og aktiviteter med respekt for den enkelte, så identitet og integritet bevares.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Tiltrædelse den 1. juli 2025 evt. før efter aftale.
Arbejdstid pr. uge er som udgangspunkt på 32-37 timer i blandede vagter og med weekendvagt hver 2. weekend.
Vil du vide mere er du velkommen til at teamleder for NV2 Alek Rose 2545 1418.
Ansøgningsfrist onsdag den 25. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Næstved Kommune har røgfri arbejdstid.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Afdeling: Distrikt NordVest
Ansøgningsfrist: 25 May 2025
Placering: Enggårdsvej, 1, 4700, Næstved
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!