Er du én af vores nye vikarer i Bo og Støtte ?

Billund Kommune



Er du én af vores nye vikarer i Bo og Støtte ?

Er du efterlønner, pensionist, studerende eller ønsker at supplere din indtægt.

Brænder du for voksenhandicapområdet og vil du arbejde i skønne rammer iblandt borgere der giver smil og arbejdsglæde? Så er du måske en af de kommende vikarer vi søger til både løse og faste timer.

Hvem er vi
Organisatorisk ansættes du under Bo og Støtte, hvor Fasanhuset og Sydtoften 381 hører under.
Du vil primært blive tilknyttet Fasanhuset, men på sigt vil der også forekomme vikarvagter på Sydtoften 381, da vi hjælper hinanden på tværs af organisationen.

Fasanhuset
Fasanhuset er et døgnbemandet botilbud til ældre fysisk- og psykisk udviklingshæmmede borgere. Hver borger bor i eget lyst og ergonomisk indrettet lejlighed. Fasanhuset ligger i forlængelse af Sydtoftens plejecenter i dejlige omgivelser med tilhørende gårdhave.
Aktuelt bor der 8 borgere i alderen 49-85 år. Borgerne har brug for mere kompenserende omsorg og pleje. Borgernes handicaps er forskellige og spænder fra, medfødte handicap, til forskellige former for autisme. Derudover har nogle af borgerne demens.
Flere af borgerne er tilknyttet daglig beskyttet beskæftigelse i hverdagene.
Der tilbydes aktiviteter på Sydtoftens plejecenter, derfor samarbejdes der også på tværs af plejecenteret og Fasanhuset

Sydtoften 381
Sydtoften 381 er et døgnbemandet botilbud for voksne med fysisk og psykiske handicap. Hver borger bor i eget lyst og ergonomisk indrettet lejlighed. Bostedet ligger i dejlige omgivelser med tilhørende sansehave og aktivitetsrum. Aktuelt bor der 17 unikke borgere i alderen 30-60 år. Borgernes handicap er forskellige og spænder fra Downs syndrom, medfødte handicap, til forskellige former for autisme. Enkelte borgere har brug for mere kompenserende omsorg og pleje, medens andre behøver mere hjælp til struktur og professionel guidning til hverdagens opgaver, ud fra borgernes indsatsmål. Flere af borgerne er tilknyttet daglig beskæftigelse i hverdagene.

Vi forventer

  • At du har interesse for at arbejde med mennesker
  • At du er praktisk anlagt (oprydning, vasketøj, lettere madlavning m.m.)
  • At du kan varetage lettere hjælp til personlig hygiejne
  • At du er tålmodig, også når vi til tider har travlt
  • At du er mødestabil
  • At du er fleksibel – nysgerrig og samarbejdsvillig

Vi tilbyder

  • Stor selvstændighed i arbejdet, hvor du mødes med tillid fra din ledelse
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du har indflydelse, med fokus på udvikling, som understøtter borgernes trivsel
  • Planlagt introduktions forløb hvor du får 2 morgenvagter samt 2 aftenvagter, derudover online kurser i magtanvendelse og medicin
  • Gode kollegaer
  • Nær ledelse

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte teamleder Layla Dahl Jensen på tlf. 2035 3479 eller mail - Gruppeleder Henrik B. Christensen på tlf. 2347 4795 eller mail - kom også gerne forbi, så giver vi en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. Juni 2025, hvorefter der vil blive indkaldt til samtale.

Afdeling: Sydtoften 381 7200 Grindsted

Ansøgningsfrist: 15 Jun 2025


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!