Ringsted Hjemmepleje søger SSH i dagvagt/aftenvagt i gruppe Syd
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter , Hjemmeplejen
Er du social- og sundhedshjælper, og drømmer du om at blive en del af en unik arbejdsplads, hvor
selvbestemmelse, tværfaglige kompetencer og rehabilitering er i højsædet? Hvis ja, så står Ringsted Hjemmepleje og mangler lige netop dig til en stilling på 37 timer pr. uge i dagvagt eller 28 timer pr. uge i aftenvagt.
Vi forventer, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- har interesse for udvikling og læring.
- har gode samarbejdsevner.
- vægter samspillet med dine kollegaer højt.
- kan medvirke til faglig refleksion og udvikling i gruppen.
- er engageret og trives i en hverdag med løbende forandringer.
- yder omsorg og har en anerkendende tilgang til borgerne.
- viderebringer informationer fra gruppen til sygeplejersken.
- har grundlæggende kendskab til IT og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet.
- er i besiddelse af kørekort kategori B.
Din nye dagligdag:
- Hver vagt starter med et tværfagligt triageringsmøde, hvor aftenens opgaver prioriteres
og koordineres på baggrund af faglige vurderinger. - Herefter køres der ud på opgaver. Din opgave er at yde helhedspleje for borgeren, herunder basal pleje og lettere sygepleje som øjendryp og medicingivning.
- Ud over plejeopgaver består dit job også af rehabiliterende indsatser for borgeren, hvilket inkluderer skærmbesøg og træning med borgeren i eget hjem.
Vi tilbyder:
- Individuel introduktion med mulighed for mentorordning.
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi arbejder bl.a. med rehabilitering og tidlig opsporing af sygdom.
- En arbejdsplads hvor humor og faglig stolthed følges ad og hvor trivsel er i fokus.
- Et team hvor vi har fokus på læring og faglig udvikling
Din nye arbejdsplads:
Gruppe Syd er en gruppe medarbejdere, der er selvtilrettelæggende i forhold til planlægning og levering af hjælp til borgerne, og ud fra dette skal være selvtilrettelæggende i forhold til vagtplan. Samarbejde, engagement og fleksibilitet er nøgleord i dette projekt, og vi har troen på, at når det er i højsædet, vil arbejdsglæde, stabilitet og udvikling følge med.
Hos Hjemmeplejen i Ringsted Kommune er vi stolte af vores gode arbejdsmiljø. Vores kultur er præget af samarbejde og tværfaglighed, hvilket betyder at hver enkelte medarbejders faglighed og kompetencer dagligt bliver sat i spil i målet om at biddrage til et godt liv for vores borgere. Vi vægter læring og udvikling højt, og når du starter hos os, kan du forvente en individuel introduktion til arbejdet med vores buddy-ordning.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4. juni eller løbende. Ansættelsesdato er 1. august eller snarest muligt.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk
ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. august 2025
Antal ledige stillinger
2
Beskæftigelsesgrad
28-37
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2025/173
Kontakt
- Charlotte Roland Hansen, 41875302
Publiceret
08.05.2025
Sidste ansøgningsdag
02.06.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.