Social- og sundhedshjælper/assistent søges til Lærkegårdscenteret i Herlev
Herlev Kommune
Er du uddannet social- og sundhedshjælper/assistent, og har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor faglighed, nærvær og samarbejde er i fokus? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i dagvagt på Lærkegårdscenteret i Herlev!
Om stillingen
Vi søger en erfaren og dedikeret social- og sundhedshjælper/assistent. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, men med mulighed for at aftale ned til 32 timer, hvis du ønsker det. Arbejdstiden ligger som dagvagter med arbejde hver 3. weekend. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg og værdig hverdag for vores beboere.
Vi leder efter dig, der
- er uddannet social- og sundhedshjælper/assistent og har erfaring fra ældreområdet.
- har et varmt hjerte og stærke faglige værdier.
- sætter beboerne og kerneopgaven i centrum.
- er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt, men også værdsætter det gode samarbejde i teamet.
- har lyst til et tæt og respektfuldt samarbejde med pårørende.
- er nysgerrig, positiv og bidrager med godt humør i hverdagen.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og trivsel.
- en imødekommende kultur med kollegaer, der hjælper hinanden.
- en hverdag, hvor vi sætter beboerens livskvalitet, værdighed og individuelle behov højt.
- mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og gøre en forskel.
Vil du med på holdet?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Jørgensen på telefon 51170498 imellem kl. 9-10.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 21. maj tiltrædelse den 1. juni eller efter aftale.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Afdeling: Herlev Kommune
Ansøgningsfrist: 21 May 2025
Placering: Persillehaven, 28, 2730, Herlev
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!