Erfaren pædagogmedhjælper til Stjernehimlens børnehaveafdeling | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Erfaren pædagogmedhjælper til Stjernehimlens børnehaveafdeling
Er du til fordybelse, fokus på børnenes intentioner, leg og fællesskab for alle?
Brænder du for udeliv og bevægelse?

Så skal du søge denne stilling.

Børnehaven Himmelrummet er en del af den integrerede institution Stjernehimlen, der ligger på Nordre Digevej 2 og 8 på Amager. Vi er en lille børnehave med 88 børn fordelt på fire stuer og på to matrikler med 13 voksne og med egen pædagogiske leder.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en kollegagruppe, der har oparbejdet et stærkt arbejdsfællesskab. Vi er en god blanding af nye, gamle, mænd, kvinder, unge og ældre samt pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Vi lægger stor vægt på at tage godt imod nye kolleger og ser det som et fælles ansvar, at alle trives. Vores TRIO står for det mere overordnede og vores fest udvalg ser en kærkommen lejlighed til, at holde noget fredagshygge for at sige ordentlig velkommen. Derudover tilbyder vi

  • en pædagogisk leder, der har faste vagter på stuerne, gerne vil give en hjælpende hånd og deltage på stuemøder, når det ønskes
  • en engageret forældregruppe, der deltager til arbejdsdage og festlige arrangementer samt et aktivt forældreråd, der søger fonde og kigger efter gratis tilbud
  • en klynge, der arbejder på tværs i netværk såsom storegruppe, sprog-, vejleder- og praktiknetværk
  • fede fysiske rammer som svævebane, bålsted med shelter, værksted til krea, adgang til stort motorikrum – kun fantasien sætter grænser

Vi arbejder struktureret med årshjul, temaer og ugeplaner, der udspringer fra vores fælles lyst til naturen og bevægelse. Vi bruger naturen på Amager Fælled, metroen til at nå by og strand omkring os og vores faciliteter i huset til aktive udfordrende pædagogiske aktiviteter og til aktiviteter præget af fordybelse og ro.

Hvem søger vi?
Du må gerne have erfaring med børnehavebørn og det at lede et børnefællesskab igennem tydelighed og anerkendelse. Det er afgørende, at du kan nikke genkendende til det fokus, vi har valgt for vores pædagogiske arbejde og har lyst til at deltage aktivt i udførelsen. Du er frisk på projekter, ture ud i det blå og stille stunder. Du er igangsætter og arbejder løsningsfokuseret. Dertil kommer, at du besidder empati og på en anerkendende måde kan knytte tætte relationer til børn, forældre og kolleger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information kontakt pædagogisk leder Camilla Randklev Kjær på 29 46 51 54.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 24. maj 2025
Vi holder samtaler løbende og primært i uge 22.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!