Ansøgningsfrist: 10. juni 2025 Faglig stærk social- og sundhedsassistent som Gruppeleder i Aftenvagt til Jægersborghave 2.sal syd
Gentofte Kommune
Er du faglig stærk, professionel i din kommunikation og besidder et godt overblik? Er du parat til at tage næste skridt i din karriere?
Så søger vi dig som vores nye gruppeleder i aftenvagt pr. 1.7.25 eller efter aftale. Du vil skulle arbejde hver 2. weekend. Arbejdstiden er mellem
kl. 15-23 i lige uger (dog fri om torsdagen) Stillingen er på 24 timer om ugen, men med mulighed for flere timer som vil ligge i ulige uger i dagvagt.
Du vil som gruppeleder indgå i et team bestående af en afdelingsleder, en anden gruppeleder i aftenvagt, to gruppeledere i dagvagt,
samt kollegaer med forskellige uddannelser og baggrund. Der er tæt samarbejde mellem gruppelederne og afdelingssygeplejersken,
hvor vi bl.a. har individuel sparring og fælles sparring. Du vil i det daglige deltage i plejen på ca. 8 beboere og du vil derudover
varetage koordination og de sygeplejefaglige opgaver. Dette betyder bl.a. kontakt til 1813, samarbejde med akutteam,
pårørendesamarbejde og dokumentation.
Som gruppeleder om aftenen skal du kunne navigere, prioritere, have overblik og fremstå rolig i en hverdag der nogle gange er
præget af uforudsigelighed.
Ydermere vil du have forskellige opgaver i relation til kompetenceudvikling og sparring til dine kollegaer på dit aftenvagtshold.
Dine kollegaer på dit aftenvagthold engagerede, ansvarsfulde og omsorgsfulde.
Jægersborghave arbejder med sansestimuli, beboerkonferencer, det gode måltid, nedbringelse af antipsykotisk medicin, forebyggelse af indlæggelser
og det gode hverdagsliv.
Vi har stærke tværfaglige kompetencer til rådighed ved vores demenskonsulent og vores udviklingssygeplejerske.
Vi er i gang med triagering og det vil være en fordel hvis du har erfaring med dette. Vi arbejder med palliation og søger en gruppeleder, som vil udvikle sine kompetencer indenfor både farmakologisk og non-farmakologisk palliation, refleksion over etiske dilemmaer, samt den svære samtale.
Hvad kan du lære ved at være gruppeleder?
Du bliver pivskarp til at bedrive faglig ledelse, prioritere, koordinere og uddelegere hensigtsmæssigt i forhold til opgaver og problemstillinger i hverdagen,
så beboerne mærker at de er kerneopgaven.
Du får erfaring med at arbejde med kvalitetssikring af sygeplejen og sikre dokumentation. (Nexus)
Du får øvet din evne til at inspirere og motivere kolleger til at ville og kunne udvikle kompetencer.
Du erfarer hvad det vil sige at være rollemodel, og får sat din faglighed i spil undervejs.
Hvad kan vi lære af dig?
Vi kan få nye øjne på vores fællesskab og faglighed, så vi kan blive endnu bedre.
Vi kan lære af dine tanker om personcentreret omsorg og få udfordret vores forforståelse.
Vi kan lære af din erfaring og værdier omkring det gode hverdagsliv og en værdig død.
Whats in it for you?
Mulighed for kompetenceudvikling- alt efter hvem du er og hvad du har lyst til.
Omsorgsfulde og engagerede kollegaer, der vil det gode samarbejde.
Alsidig stilling med stor medindflydelse og fleksibilitet.
En afdelingsleder, der er en del af personalet og beboerens hverdag, og som arbejder tillidsbaseret.
Vi søger en gruppeleder som:
• Kan tage ansvar for at beboerne og de pårørende medinddrages i plejen og at behandling og pleje foregår efter gældende retningslinjer og lovgivning.
• Kan tage ansvar for medicinhåndteringen.
• Evner den anerkendende, professionelle og problemløsende dialog
• Har erfaring med og trives i at have ansvar, have overblik og prioritere
• Kan dokumentere og kommunikere ubesværet i IT baserede systemer, vi benytter FSIII i Nexus.
• Kan være rollemodel og kulturbærer sammen med afdelingens leder og øvrige gruppeledere
• Loyal overfor beslutninger og handler ud fra hvad der er bedst for beboerne og Jægersborghave
• Har et ressourcesyn på beboere, pårørende og kollegaer
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Kathrine Davidesen
Afdelingssygeplejerske
Mobil: 21997974
Ansøgningsfrist: 10. juni 2025 klokken: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.