Barselsvikar til TiFo i Center for Mestring (138863) - Viborg Kommune

Viborg Kommune



Vil du gøre en forskel og hjælpe sårbare mennesker med at mestre livet bedre?

Har du gode samarbejdsevner og erfaring med psykiatri?

Så skal du måske være vores barselsvikar i TiFo – den tidlige forebyggende indsats i Center for Mestring.
Vi søger en medarbejder til et vikariat med en ugentlig arbejdstid på 32 timer og ansættelse pr. den 1. august 2025. Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.30 og 17.00 på hverdage.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse indtil starten af december 2025 med mulighed for forlængelse på 3 – 4 måneder.

I TiFo arbejder vi med
Borgerforløb på op til ½ år, hvor vi støtter borgerne i de problematikker, de henvender sig med.

Et TiFo-forløb kan bestå af deltagelse i grupper, individuel støtte og en kombination af dette afhængigt af den enkelte borgers behov.

Støtten gives oftest i Center for Mestring, men kan også foregå i borgerens eget hjem eller andre steder, når dette er relevant.

Dine opgaver
Du bliver en del af et team med seks medarbejdere, som arbejder med borgerne i forløb. Der er tæt samarbejde med teamleder om den daglige opgaveløsning.

Du skal primært arbejde med individuelle forløb, men eventuelt også enkelte grupper. Der er 2 medarbejdere med i alle grupperne.

Som medarbejder i TiFo bliver du en del af en større kollegagruppe i Center for Mestring, hvor der er gode muligheder for faglig sparring på tværs af enhederne.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med stor trivsel og gode kollegaer
  • faglig sparring og supervision
  • medindflydelse på opgaveløsningen
  • grundig introduktion til opgaverne

Vi regner med, at du har

  • relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse som fx pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • erfaring med at arbejde recovery-orienteret med sårbare mennesker
  • gode samarbejdsevner
  • selvstændighed og interesse i kortere borgerforløb
  • kørekort

Yderligere oplysninger
Læs mere på mestring.viborg.dk eller kontakt teamleder Lisbet Bjerggaard Momme på telefon 87 87 71 05 for yderligere information.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. juni 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende verenskomst.

Referencer og straffeattest indhentes ved ansættelse.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!