Social- og sundhedsassistent søges til Retspsykiatrisk Afsnit P2 i Middelfart
Region Syddanmark
Har du lyst til et spændende og udfordrende job i retspsykiatrien?
Vil du have indflydelse og være med til at styrke og målrette pleje- og behandlingsindsatsen?
Så får du de bedste muligheder på afsnit P2 i Middelfart. Her er nemlig plads til livet for både patienter og personale!
Om stillingen:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. juli 2025. Stillingen er i blandede vagter aften/nat og weekendvagter vil enten være hver 2. weekend med 8 timers vagter eller hver 3. weekend med 12 timers vagter.
Om afsnit P2:
Afsnit P2 er et lukket afsnit med plads til 14 patienter, heraf én intensiv patient. Vi modtager patienter med forskellige psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug, og som har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Vi arbejder målrettet med at forebygge tvang ved hjælp af Safewards-metoden og arbejder miljøterapeutisk i de mellemmenneskelige relationer for at få patienten til at folde sig ud som det menneske, han/hun er. Afsnittet er et dynamisk og driftigt miljø med flere udviklingstiltag. Vi har et stærkt fundament for at udøve sygepleje og udvikle fagligheden. Vores personale er kendetegnet ved gåpåmod, humor og stor velvilje til at være sammen med patienterne. Vi prioriterer refleksion i alle vagtlag og arbejder målrettet på at finde den bedste vej sammen med patienterne. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde og er trygge sammen i pressede situationer.
Dine kvalifikationer:
- Er uddannet assistent
- Har viden om og evne til konflikthåndtering
- Kan arbejde selvstændigt samt indgå i monofaglige og tværfaglige arbejdsrelationer
- Er respektfuld, nysgerrig, god til at skabe tillid og har en troværdig adfærd
- Engagerer sig fagligt og vil være med til at give fagligheden et løft
- Ser mennesker og ikke patienter samt evner pårørendeinddragelse
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø blandt patienter og pårørende
Vi tilbyder:
- Et spændende og afvekslende arbejdsområde med stor mulighed for indflydelse og udvikling
- Supervision hver uge ved psykolog
- Mulighed for tæt tværfagligt samarbejde
- Et udfordrende job, hvor du kan være med til at præge udviklingen af afsnittet
- Mentorordning og grundig introduktion
- Fagligt engagerede (og humoristiske) kolleger, der både ønsker at lære og lære fra sig
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest, og der indhentes offentlig straffeattest (10 år tilbage) med samtykke.
Ansøgningsfrist: torsdag den 22.05.25
Samtaler: mandag den 26.05.25
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Trine Jessen på mail: eller telefon 24989264.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Middelfart
Ansøgningsfrist: 22 May 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.