Afløsere til Plejecenter Sjælsø demens og somatisk enheder
Rudersdal Kommune
Om jobbet
Vi mangler afløsere til vores demens og somatisk enheder med 10 beboere i hvert hus dag-aften og weekender, så er du under uddannelse, eller vil du supplere din indtægt, så mangler vi dig til fast weekendafløsning, sommerferie samt generel afløsning i hverdagene, helligdage og ferier.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- at hjælpe beboerne med personlig pleje
- af- og påklædning
- hjælp til indtagelse af medicin
- hjælp til indtagelse af mad og drikke
Herudover vil du også være med til at varetage de mange forskellige opgaver, store som små, der naturligt opstår på et plejecenter, hvor dagene aldrig er ens. Vi er afhængige af hinandens hjælp for at kunne lykkes med at skabe den bedst mulige livskvalitet for vores borgere.
Din profil
For os er det vigtigt, at du har en anerkendende tilgang til borgere og dine kollegaer. Du trives med at have travlt, og selv i travle situationer kan du bevare overblikket og den gode stemning.
Du har selvfølgelig lyst til og interesse for at arbejde med ældre mennesker og være med til at gøre en forskel i hverdagen med vores borgere.
Det er vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel.
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du er på udkig efter et job, hvor du er med til at gøre en forskel og hvor et godt grin i løbet af dagen er noget vi vægter højt.
Vi synes ligesom dig, at det har været en god dag, når vi har gjort en forskel for vores borgere i godt samarbejde med vores kollegaer. Vi sørger for grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start.
Ansættelsesvilkår
Jobbet er som timelønnet afløser, med mulighed for vagter i både dag- og aftentimerne, både på hverdage og i weekender, på helligdage og i ferier.
Om os
Plejecenter Sjælsø ligger med flot udsigt over Sjælsø i naturskønne omgivelser. Her er 140 boliger, et daghjem og 2 samværsgrupper. Her er ansat ergo- og fysioterapeuter, sekretærer, pedeller, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker.
Bus 196 kører lige til døren fra Birkerød st.
Ansøgning, samtale og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Dahl på telefon
46 11 16 86.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Afholdes løbende
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Hanne Dahl
Afdelingsleder
Tlf.: 4611 1686
Ansøgningsfrist:
6. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.