Tilkaldevikarer søges til Skovstjernen
Norddjurs Kommune
Tilkaldevikarer søges til Skovstjernen – det dejligste sted med de sødeste borgere og bedste kolleger!
Brænder du for at gøre en forskel i andre menneskers liv og interesserer det dig at arbejde med udviklingshæmmede borgere?
Vil du være en del af et hus med 38 livsglade borgere, der tager aktiv del i livet og har brug for forskellige niveauer af støtte til dette?
Arbejdstiderne er skiftende dag og aften, weekend samt nat.
Om opgaverne:
Vi sørger for at introducere dig til opgaven. Vores borgere har forskellige forudsætninger og handicaps, så arbejdsopgaverne varierer, men kan være: personlig pleje, forflytning, pædagogisk støtte og vejledning, madlavning, ledsagelse til aktiviteter og andre praktiske gøremål.
Om dig:
- Du er måske under uddannelse indenfor det pædagogiske eller sundhedsfaglig område
- Du har interesse for arbejdet med mennesker
- Du har hjertet på rette sted og kan arbejde anerkendende
- Du er mødestabil, hjælpsom og imødekommende
- Du ønsker et længerevarende samarbejde og kan tilbyde din hjælp når de faste medarbejdere har fri
Om os:
Skovstjernen er et botilbud til 38 fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere. Skovstjernen er opdelt i 3 dobbelthuse hvor 12 til 14 borgere bor sammen, men med hver sin lejlighed. Derudover har Skovstjernen 4 aflastningspladser. Vores borgere har brug for et stabilt, trygt og aktivt hverdagsliv, hvilket du vil medvirke til at skabe.
Er du blevet nysgerrig? Det håber vi 😊
For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Paw Rotbøl Jacobsen på tlf. 24469987 på hverdage mellem kl. 9-13
Samtaler og ansættelser vil ske løbende og eventuelt inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Afdeling: Område Grenaa
Ansøgningsfrist: 31 August 2025
Placering: Tove Ditlevsens Vej, 4, 8500, Grenaa, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!