Social og sndhedshjælper til aftenvagt i tværfagligt team Distrikt Vadum OBS vi kører ud fra Lions Parken 6, Nørresundby.
Aalborg Kommune
Er du uddannet social- og sundhedshjælper og trives med at arbejde i et nyt dynamisk team, så er det dig vi har brug for med opstart d. 1/7-2025 eller hurtigst mulig. .Er du nysgerrig på egne og andre faggrupper og er du selv fagligt funderet – så er det dig vi mangler til Distrikt Vadum hvor vi skaber verdens bedste arbejdsplads. Motiveres du af at skabe gode forløb for borgere i komplekse sygdomsforløb, og vil du være med til at forebygge indlæggelser i et tæt samarbejde med sygehus, egen læge og andre relevante samarbejdsparter?
Vi kan tilbyde:
- Et spændende og alsidigt job, hvor to dage aldrig er ens
- En arbejdsplads hvor missionen er at levere en rigtig god service af meget høj faglig kvalitet til borger i eget hjem
- Et udfordrende job, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
- En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger, hvor alle bidrager og tager ansvar for kerneopgaven.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, plads til forskelligheder og mulighed for personlig udvikling
Beskrivelse af arbejdssted:
Vi er fra den 1. april 2025 opstartet i Borgerens Faste Team. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde kommer i højsædet, og borgeren vil opleve et distrikt der bygger på kompetencer fra social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som alle vil bidrage til vores kerneopgave og det bedste forløb for borgeren.
I Borgerens Faste Team arbejder vi ud fra helhedspleje. Det betyder, at vi er opdelt i mindre teams og borger vil derfor opleve stor kontinuitet og sammenhæng i kontakten med os som personale i deres hjem eller i vores klinikker.
Lidt om stillingen:
- Social og sundhedshjælper til aftenvagt
- Der er weekendarbejde hver 2. weekend
- Stillingen er som udgangspunkt 37 timer /uge
Dine primære opgaver vil være:
- Selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag i tæt samarbejde med det koordinerende planlæggerteam og dit team
- Varetagelse af pleje- og omsorgsopgaver med afsæt i social- og sundhedshjælperens ansvar og kompetencer.
- At bidrage konstruktivt til et godt arbejdsmiljø
Faglige kompetencer:
- Erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra gældende krav og retningslinier
- Du kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med borger, pårørende og kolleger
- Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden
- Kendskab til Cura – men det er ikke et krav
Personlige kompetencer:
- Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellig på tværs af gaglighed
- Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
- Kan udføre din opgave med selvstændighed og udforske nye ideer
- Er robust og forandrings- og omstillingsparat
- Bidrager aktivt til den gode stemning i hverdagen og et godt arbejdsmiljø
Arbejdsstedets adresse:
Har du spørgsmål til jobbet, så ring til enten Malene Jensen 24898314 eller Kirsten Hostrup 24897817. Du har mulighed for at komme på besøg hos os - så du kan møde kommende kollager og opleve arbejdsfælleskabet på adressen Lions Parken 6, 9400 Nørresundby..
Vi forventer at afholde samtale torsdag d. 27/5 i tidsrummet 12-15
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
27.05.2025
Kontaktperson
Malene Haugaard Jensen +4599826001 +4525203822
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Giv os din feedback Har du set...
Tilmeld dig vores nyheder
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!