Pædagog eller SSA søges til midlertidigt botilbud for unge – Hyldens Kvarter, Hus 9
Kalundborg Kommune
Vil du være med til at skabe rammerne for unge menneskers vej mod større selvstændighed? Har du et hjerte, der banker for psykiatri, recovery og fællesskab – Er du frisk på aktiviteter, gåtur i alt slags vejr, madlavning og har du måske flair for musik, kreative projekter eller noget helt tredje?
Så er det dig, vi mangler på Hyldens Kvarter – Hus 9, et midlertidigt botilbud for unge i alderen 18–35 år med psykiske udfordringer. Her arbejder vi med afklaring, botræning og udvikling, og vi har brug for en fagligt stærk og relationskompetent kollega, der vil bidrage til et meningsfuldt ungemiljø. Hyldens Kvarter ligger i udkanten af Høng med udsigt til marker og stisystem til Høng Centeret – vi bygger bro til civil og lokalmiljøet.
Hus 9 er et midlertidigt botilbud efter SEL §107 og har plads til 10 beboere. Det betyder, at opholdet er en del af en udviklingsproces, hvor borgeren støttes i at afklare sit støttebehov og træne færdigheder, så vedkommende kan bevæge sig mod en mere selvstændig livsform – fx i egen bolig eller anden boform med mindre støtte.
Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor vi tror på, at trivsel er en forudsætning for udvikling. Hverdagen tager udgangspunkt i borgerens egne mål, og vi justerer støtten løbende med udgangspunkt i borgerens præferencer. Vi anvender FIT-metoden (Feedback Informed Treatment) for at sikre, at borgernes oplevelse bliver en aktiv del af samarbejdet.
Huset er præget af struktur, høj faglighed og stærkt samarbejde. Vi har en åben og ærlig dialog – også når det er svært – og vi værdsætter et arbejdsmiljø med både faglig tyngde og plads til humor.
Vi arbejder i fællesskab og tror på, at:
"Hver for sig kan vi noget – sammen kan vi bare mere."
Hus 9 er stadig i udvikling, og du har derfor mulighed for at sætte dit præg på husets retning. Vi drømmer om en kollega, der bringer egne interesser i spil i en pædagogisk kontekst – fx gennem musik, kreativitet eller natur. Alt det, der kan give energi og skabe mening for vores unge beboere.
Personalet siger om sig selv:
Vi passer på hinanden og arbejder altid for at skabe trygge og tillidsfulde rammer for alle i Hus 9.
Vi bruger humor aktivt og reflekteret – vi griner sammen og synes selv, vi er ret sjove.
Læs mere om Hyldens Kvarter her
Din profil
- Er uddannet SSA, pædagog, ergo- eller fysioterapeut eller tilsvarende
- Evner at arbejde ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang
- Er anerkendende i arbejdet med både borgere og kollegaer
- Kan reflektere over egen praksis og tilegne sig nye metoder
- Arbejder inkluderende og understøtter sociale fællesskaber
- Er nærværende og autentisk
- Dokumenterer systematisk med udgangspunkt i borgerens mål
- Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibel ift. skiftende arbejdstider (dag/aften og hver anden weekend)
- Gerne har kørekort
- Er motiveret for kompetenceudvikling
Derfor skal du vælge os
Hyldens Kvarter er organiseret med både en sundhedsfaglig og en socialfaglig leder. Hver har stærke faglige profiler og fokus på sikkerhed, metode og trivsel. Derudover er der tilknyttet faglige koordinatorer, en koordinerende socialrådgiver og en deeskaleringsvejleder.
Denne tværfaglige struktur understøtter det fælles mål: at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og medarbejdere.
Vi arbejder ud fra følgende kerneopgave:
“Vi bidrager til, at borgerne oplever, at deres håb, drømme og mål virkeliggøres, at de trives og mestrer livet, og at de har mulighed for at opleve sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber.”
Målgruppen kan til tider være uforudsigelig og kræver høj grad af faglighed og ro. Vi arbejder aktivt med:
- Konfliktforebyggelse og deeskalerende metoder
- Tryghedsplaner og risikovurdering
- Løbende undervisning i sikkerhed, borgerperspektiver og overfaldsforebyggelse
- En tydelig voldsforebyggelsespolitik
- Personalet bærer overfaldsalarmer.
Dette for at sikre tryghed og sikkerhed for både personale og beboere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse 1.7.25 eller før.
Såfremt du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Sundhedsfaglig afd.leder Heidi Tværmose tlf. 29451014
- Socialfaglig afd.leder Pia Nielsen tlf. 21288833
Ansøgningsfrist d. 16.06.2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Høng
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
15. juni 2025
Ansættelsesdato:
1. juli 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.