Engageret SOSU-assistent til trygt bosted for voksne med autisme
Lyngby-Taarbæk Kommune
Vi søger en engageret og samarbejdsparat SOSU-assistent til trygt bosted for voksne med autisme.
Vil du være en del af vores dejlige hus, hvor du skal være med til at skabe en tryg, forudsigelig og meningsgivende hverdag for vores voksne beboere, og hvor trivsel, udvikling og selvstændighed er i fokus? Så læs videre.
Bostederne Chr. X's Allé søger en engageret og samarbejdsparat SOSU-assistent, med pædagogisk profil og erfaring i og lyst til at pleje, støtte og udvikle voksne beboere med autisme og øvrige funktionsnedsættelser.Om stillingen
I huset bor der 6 beboere i alderen 27 til 48 år, som alle har udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. Beboerne har lavt funktionsniveau, højt støttebehov, begrænset kommunikative færdigheder og kan blive udadreagerende. De fleste beboere har et funktionsniveau så de skal støttes 1:1 gennem hele dagen.
Som vores nye kollega skal du varetage spændende pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, samt praktiske daglige gøremål. I huset har hver beboer et fastlagt uge- og dagsskema. Der bliver kun ændret i beboernes faste struktur, hvis en anden struktur kan understøtte trivsel og udvikling hos beboerne. Derudover ledsager vi beboerne på ferier og ture ud af huset. Vores beboere elsker at røre sig på lange gåture i naturen, deltage i festlige arrangementer i vores Aktivitetshus og meget mere.
Sundhedsfagligt arbejder vi ud fra et holistisk menneskesyn og er optaget af, hvordan borgernes fysiske og psykiske tilstande påvirker deres trivsel. Vi arbejder struktureret med de 12 sygeplejefaglige problemområder, utilsigtede hændelser og medicinhåndtering. Vi har månedlige lægekonsultationer på bostedet og samarbejder med psykiatrien omkring de borgere, der er tilknyttet vores faste psykiater.
Du kommer til at indgå i en medarbejdergruppe på 15 andre medarbejdere, der brænder for pædagogik, sundhedsfremme og professionelt omsorgsarbejde. Teamet er sammensat af garvede og nye kræfter, har været en turbulent tid igennem med flere ledelsesskift og rotation i medarbejdergruppen. Der er nu sat en ny retning, og der bliver arbejdet systematisk med kulturen i huset. Vi håber, at du også har lyst til at give dit bidrag til den positive udvikling, der er i gang.
Dit rul vil bestå af dag-, aften- og mellemvagter. Mellem-vagterne er op til 12 timer, og du skal arbejde én ud af tre weekender.Du får
- Et team der er tro mod de fastlagte strukturer og nysgerrige på nye pædagogiske og sundhedsfaglige metoder til at løse kerneopgaven.
- Et team der arbejder med trivselsfremmende strategier for beboerne, for at forebygge udadreagerende adfærd.
- Løbende kompetenceudvikling ved bl.a. supervision og kurser.
- Et grundigt introforløb af erfarne kollegaer, hvor du er udenfor normering.
- Professionelt samarbejde på tværs af teams med bl.a. pædagoger, PAU’er, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter og ergoterapeuter.
- En arbejdsplads der er under udvikling, og hvor du selv kan være med til at sætte dit præg.
- En nærværende og anerkendende ledelse, der værdsætter initiativ, selvstændighed og medinddragelse.
Din profil
- Du er uddannet SOSU-assistent og har erfaring med at arbejde med beboere med autisme.
- Du er tålmodighed og trives i rolige og forudsigelige miljøer.
- Du har blik for beboernes ressourcer, selvstændiggørelse og udviklingspotentiale.
- Du har kompetencer indenfor samarbejde med sagsbehandler, pårørende, læge og øvrige samarbejdspartnere.
- Du har færdigheder indenfor dokumentationsarbejde.
- Du har et skarpt blik for faglige refleksioner, planlægning og har lyst til at vidensdele med dit team.
- Du har evnen og lysten til at bidrage til det stærke samarbejde i teamet.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er efter overenskomst med FOA og din faglige organisation.
Vi tilbyder en god løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Herudover kan der forhandles tillæg i forhold til kvalifikationer efter aftale om ny løn.
Der vil blive indhentet referencer før et eventuelt tilbud om ansættelse og straffeattest.
Fuldtidsstillingen er på 37 timer.Ansøgningsfrist:
Fredag den 23. maj 2025 kl. 12.00.
Der er foreløbigt planlagt samtaler onsdag den 21. maj og mandag den 26. maj 2025.
Da vi afholder samtaler løbende – vil du derfor godt kunne komme til samtale, selvom ansøgningsfristen endnu ikke er udløbet.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat.
Arbejdspladsen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune.Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Holte Laugesen på eller på telefon 51 28 69 25.Yderligere oplysninger
Lyt til SL’s podcast, hvor en afdelingsleder og medarbejder fortæller om pårørendesamarbejdet
Se et eksempel på, hvordan bostedet afvikler sociale arrangementer for borgere og pårørende
Bostedet er er en del af Lyngby- Taarbæk Kommune, og vi henter vores værdier i LTK´s værdigrundlag.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.